I 2026 får Danmark et storskalaanlæg til håndtering af indfanget CO2.
Port of Aalborg og Fidelis New Energy har netop løftet sløret for planerne om de nye modtagefaciliteter.
Anlægget placeres på Østhavnen i Aalborg, hvor det fra 2026 forventes at modtage op mod fire millioner tons drivhusgasser årligt med mulighed for en fordobling af kapaciteten i fremtiden. Det svarer til næsten 10 procent af Danmarks årlige CO2-udledning og halvdelen af Danmarks fangstbare CO2.