23948sdkhjf

Mærsk sejlede med ulovligt træ fra virksomheder, de selv havde sortlistet

I 2020 sortlistede Mærsk to eksportører af træ fra Mozambique. Året efter lykkedes det alligevel virksomhederne at sende ulovligt træ til Kina ombord på et Mærsk-skib.

I august 2021 sejlede Mærsk 47 containere med ulovligt tømmer fra Mozambique til Kina, selvom den danske rederigigant selv havde sortlistet de to afsendere af containerne.

Det kan Danwatch i dag afsløre i samarbejde med det mozambikanske netmedie Zitamar News.

Mærsk forklarer, at containere blev fragtet på vegne af et andet rederi, og at EU-lovgivning derfor fraholdt dem at kontrollere indholdet eller afsenderne af containerne.

“Det er en udfordring for industrien, og som også vil kræve en industriløsning”, skriver Mærsk i et mailsvar.

Danwatch og Zitamar News afslørede i marts, at Mærsk i minimum ti tilfælde mellem 2019 og 2021 transporterede ulovligt tømmer fra Mozambique til Kina.

De to sortlistede virksomheder, Mærsk fragtede træ for i august 2021, hedder H&J Importações e Exportações og Zhizhong Comercial. De har begge fået beslaglagt ulovligt fældet eksotisk træ af de mozambikanske myndigheder.

– Det er useriøst, at Mærsk har sejlet ulovligt træ for virksomheder, de selv har suspenderet. Det er svært at se, hvad deres sortlister skulle være værd, hvis sortlistede selskaber alligevel kan få plads ombord ved at blive booket ind via en tredjepart, siger André Mildam, teknisk rådgiver hos naturbeskyttelsesorganisationen Verdens Skove.

I en mail til Danwatch refererer Mærsk til EU’s artikel 101 om konkurrenceret. Ifølge virksomheden forhindrer denne rederier at dele kundedata, herunder sortlister, mellem sig.

Og derfor var det heller ikke muligt for Mærsk i august 2021 at meddele deres kunde, at H&J Importações e Exportações og Zhizhong Comercial faktisk var udelukket fra at transportere gods på deres skibe.

Professor i søret på Syddansk Universitet, Kristina Siig, tvivler dog på, at Mærsk får problemer med konkurrencemyndighederne, hvis de deler deres sortlister.

– Kernen i lovgivningen er, at man ikke må dele informationer med hinanden for at opnå uretmæssige fordele, siger hun.

– I det her tilfælde er der tale om at dele information for at undgå eksport i strid med lokal lovgivning, så det er nok ikke her, hunden er begravet.

Professoren vurderer, at der i sidste ende er tale om en afvejning mellem effektiv, billig transport og gennemsigtighed.

– Der er to ting i det. Den ene er rent praktisk. Hvis man lægger til kaj i 22 timer og skal af- og pålæsse tusindvis af containere, hvad kan så fysisk lade sig gøre, uden man forsinker sejladsen og fordyrer processen?, siger hun.

– Den anden er juridisk. Hvis en container først er godkendt af toldmyndighederne og toldforseglet, så må rederiet ikke åbne den. Det vil som udgangspunkt være i strid med toldreglerne at bryde forseglingen.

I tidligere svar til Danwatch har Mærsk også henvist til, at det i sidste ende er toldmyndighederne i Mozambique, der har ansvar for at godkende en last til eksport – og ikke Mærsk som shippingselskab.

– Det nuværende system baserer sig på tillid mellem myndigheder og shippingselskaberne og også shippingselskaberne imellem. Det er selvfølgelig et problem, hvis tilliden ikke viser sig at være velbegrundet, siger Kristina Siig.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078