23948sdkhjf

Dansker tager roret i DHL Ocean Freight

DHL henter ny chef for Ocean Freight hos Kuhne+Nagel

Danske Casper Ellerbæk overtager 1. september posten som leder af DHL's globale søfragt. Han kommer fra en stilling som senior vice president for søfragt i Asien og Stillehavnsregionen hos Kuhne+Nagel.

Han har været hos Kuhne+Nagel siden 2015.

Der forinden var han ansat hos DHL i Singapore. Han har tidligere været ansat i Inttra og i Maersk Logistics.

Casper Ellerbæk afløser Dominique von Orelli , der bliver CEO for logistikselskabet Hillebrand Gori, som DHL har erhvervet i 2022.

Det skriver DHL i en pressemeddelelse.

Både Casper Ellerbæk og Dominique von Orelli vil rapportere til Tim Scharwath, der er CEO DHL Global Forwarding, Freight i DHL.

DHL fremhæver Casper Ellerbæks omfattende internationale ledererfaring fra stillinger i Canada, Europa, Mellemøsten og i løbet af de sidste 12 år i Asien.

- Med Casper Ellerbæk har vi fundet en erfaren leder med stor viden og store lederevner til at efterfølge Dominique. Jeg er overbevist om, at han vil fortsætte den succesrige kurs, Dominique har sat for søfragt hos DHL Global Forwarding, udtaler Tim Scharwath i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142