23948sdkhjf

Forsvaret lægger sig tæt på de to russiske flådefartøjer ved Læsø med inspektionsskib efter undren over passivitet og dronefrygt

Et medlem af Facebook-gruppen 'Søværnet / Forsvaret' undrede sig i går over, hvorfor det danske forsvar ikke ligger tæt op af to russiske flådefartøjer, når nu det ene af dem har droner, som fartøjet kan sende ud mod danske offshore-installationer.

Så har "Nina Sokolova" og korvetten "Stoykiy" fået selskab Michael Rastrup Smidt, iagttager, på Facebook

Medlemmet er tv-journalisten Michael Rastrup Smidt, som beskrev, at der så sent som i går onsdag kl.17.00 fortsat lå den russiske flådes special-fartøj "Nina Sokolova" og den russiske korvet/fregat "Stoykiy" stationært nord for Læsø. 

Søfarts søstermedie Nordjyske havde haft mandag samme observation, som Søfart skrev tirsdag.

Michael Rastrup Smidt skrev i sit opslag, at: 

"både miljøskibet "Mette Miljø" og patruljefartøjet "Nymfen" har været ude og vende ved de to, men for det meste ligger de to russere helt alene.

Når man ved, at der har været flere episoder med mystiske droner ved de danske offshore installationer, og at "Stoykiy" netop er udrustet til at sende droner som Orlan-10 op, så kan dens tilstedeværelse være suspekt.

Det vi ved fra Ukraine er, at Orlan-10 dronens krop er nærmest stealth og meget svær at se på radar, derfor virker det på mig overraskende, at man ikke holder visuelt øje med "Stoykiy" 24/7.

Jeg er ikke overvågnings-ekspert, men jeg vil mene at "Stoykiy" godt kan sende en drone op uden, at vi ser det på radar, men at det ville være sværere for russerne at gøre med danske øjne på stedet.

Men droner eller ej, og den nuværende spændte situation, burde vi nok være "på nakken" af dem."

Dansk inspektionsskib er nu sejlet ud og patruljerer

Her til formiddag har det danske forsvar taget skeen i den anden hånd og sendt et inspektionsskib i Thetis-klassen ud, hvor det nu patruljerer rundt om de to russiske flådefartøjer. 

"Så har "Nina Sokolova" og korvetten "Stoykiy" fået selskab," skriver Michael Rastrup Smidt i et opslag her til formiddag. 

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141