23948sdkhjf

Rekordmange skibe passerede Suezkanalen i 2021 trods seks dages blokade

2021 blev et rekordgodt år for Suezkanalen.

For selvom kanalen trak sine store overskrifter, efter ’Ever Given’ lagde sig på tværs af kanalen og blokerede den i seks lange dage, sejlede flere skibe end nogensinde før gennem kanalen i 2021.

Det skriver flere internationale medier, herunder Bloomberg.

Årsagen til, at de mange skibe passerede kanalen sidste år, skal særligt findes i Coronapandemien, som satte gang i de vestlige forbrugers efterspørgsel efter materiale forbrugsvarer.

Suezkanalen genererede ikke mindre end 6,3 milliarder dollars i løbet af året fra de samlet set 20.694 skibe, der sejlede igennem i 2021, udtalte formand og administrerende direktør for kanalen, Osama Rabie, i et interview i Dubai søndag eftermiddag.

Han fortalte også, at endnu flere skibe forventes at anvende kanalen i 2022, så indtægterne vil fortsætte med at stige i år. Derudover er der store forventninger til en udvidelse af kanalen, som forventes færdiggjort i 2023, ligesom der forventes en stigning på 6 pct. i afgifterne fra februar.

Transportører af flydende naturgas er dog undtaget afgiftsstigningerne, ligesom skibe, der bruger brændstof indenfor FN's emissionsstandarder, ligeledes vil være berettiget til en rabat, udtalte Rabie.

Projektet om at udvide og uddybe Suez-kanalen er i gang og vil være afsluttet i juli 2023. Ifølge myndighederne vil det betyde, at op til 28% pct flere fartøjer at passere gennem kanalen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111