GODT NYTÅR. HER ER ÅRET DER GIK: Suez-forstoppelse, forsynings-kaos, eksorbitante rederi-profitter
Der blev sat en ufrivillig prop i Suez Kanalen. A.P. Møller-Mærsk kunne indkassere danmarkshistoriens største kvartalsoverskud. Corona og Suez-blokade skabte totalkaos i forsyningskæderne - hvilket betød, at f.eks. danske produktionsvirksomheder måtte indkassere enorme prisstigninger på deres importvarer fra Fjernøsten.
Verdensbegivenhed
Den 22. marts var der ikke mange mennesker på kloden, der nogensinde havde hørt om et grønt containerskib ved navn ’Ever given’.
Men 24 timer senere var helt almindelige mennesker over alt på kloden på fornavn med ’Ever Given’, som pludselig var blevet verdens mest kendte skib og endda - som noget helt ekstraordinært for et containerskib - var blevet genstand for tusindevis af memes i selv de fjerneste afkroge af world wide web.
Den 23. marts 2021 - undervejs fra Malaysia til Rotterdam - gik skibet på grund i noget, der mest af alt lignende en rutinepassage af Suez Kanalen. Og selv om der ikke sejles hurtigt gennem Suez og efter som skibet var mandsopdækket af lokale, ægyptiske lodser kilede det gigantiske skib sig fast i sandet med en beslutsomhed som kom bag på de fleste.
’Ever Given’ sad fast i seks døgn og blokerede Suez Kanalen for al trafik.
Et gennembrud
Suez-krisen blev et gennembrud for den maritime containertransport forstået på den måde, at den almindelige forbruger over alt på kloden for alvor blev opmærksom på, hvordan klodens forsyningskæder hænger sammen - og ikke mindst, hvor sårbare disse forsyningskæder egentlig er.
Tre artikler på listen over årets mest læste på www.sofart.dk handler om grundstødningen i Suez.
Denne gang tog det ’kun’ seks døgn før trafikken kunne genoprettes gennem Suez. Men tænk hvis det havde været lokale terrorister, der havde været på spil og havde ødelagt skibet på en måde, der betød, at Suez Kanalen ville blive spærret i månedsvis. Konsekvensen ville være, at forbrugsvarer ikke ville kunne nå frem til tiden, alting ville blive dyrere og produktionen på fabrikker i USA og Europa ville gå i stå, fordi der ikke ville komme råmaterialer frem til produktionen fra leverandørerne i Asien.
En and
Blandt årets mest læste historier var i øvrigt også en regulær avisand. I de første hektiske timer efter ’Ever Given’s grundstødning i Suez Kanalen begyndte der pludselig at cirkulere historier om, at "en historisk del af kanalen var blevet genåbnet". Angiveligt med det formål at kunne få et lille antal skibe igennem. Med andre ord: Autoriteterne havde fundet en forlængst glemt kanal, som man kunne lede skibene gennem.
Også her på Søfart hoppede vi desværre ukritisk med på historien, som viste sig at være totalt falsk. Der findes ganske rigtigt små side-kanaler på den store Suez-hovedfærdselsåre. Disse bliver hovedsageligt benyttet af lokale fiskere. Men ingen af disse kan bruges som en alternativ passage mellem Middelhavet og Det Røde Hav, og ingen af dem er store nok til at byde velkommen til andet end de lokale fiskeres fartøjer.
Det beklager vi dybt, kære læser. Men det er også et eksempel på, at når søfarten bliver genstand for global opmærksomhed, så møder man også riskoen for at blive ramt af ’fake news’.
Nye borde fra Jylland
Bemærk også, kære læser, hvordan historien ’Fregatten Jylland bliver til plankeborde’ er strøget direkte ind som nummer tre på listen over årets mest læste artikler. Denne succes viser jo noget om, hvordan ordene fregat, plankeborde og Jylland i samme overskrift er en nærmest eksplosiv cocktail for Søfarts læsere.
Men artiklen er nu også - må vi indrømme - et eksempel på, at journalisten kan ’stramme’ overskriften en smule for at skærpe opmærksomheden.
Det er nemlig ikke selve ’Fregatten Jylland’, der bliver pillet fra hinanden for at blive til plankeborde. Det er rettelig egetræsplankerne på det stolte skibs vejrdæk, der skal udskiftes. Men i stedet for at lade de gamle planker af dansk flådeeg gå til spilde, havde museet i Ebeltoft indgået et samarbejde med Woodstyle, der sælger håndlavede møbler og interiørløsninger. Et samarbejde, der blandt andet skal forvandle de historiske dæksplankerne til unikke plankeborde.
Og sådan blev vi så kloge.
Glædelig jul og godt nytår, kære læser.
