23948sdkhjf

Mærsk investerer i e-metanol ud fra fri CO2

A.P. Møller-Mærsk investerer i endnu en opstartsvirksomhed, der skal hjælpe rederiet til at udmønte ambitiionerne om en grønnere skibsfart.

Mærsk-investeringen er i amerikanske Prometheus Fuels med base i Silicon Valley, som har udviklet en teknologi til at opfange CO2 i luften, der herefter kan omdannes til bæredygtigt brændstof.

Det oplyser Mærsk i en pressemeddelelse.

Investeringen sker gennem Mærsks ventureselskab Maersk Growth, der køber en mindre del af selskabet som en del af investeringsrunde, hvor også BMW har skudt penge ind. Beløbet oplyses ikke.

Mærsk har en ambition om at være CO2-neutral i 2050, mens rederiets første kulstofneutrale skib med en kapacitet på 2000 tyvefodscontainere (teu) skal på vandet i 2023. Skibet skal sejle på metanol, som Mærsk især satser på som et af fremtidens grønne brændstoffer.

Man skelner mellem biometanol, der kræver tilgængelig biomasse, og e-metanol, der er syntetisk og nemmere at skalere i tilstrækkelige mængder. Prometheus teknologi arbejder med det sidste og skaber e-metanol gennem Power2x.

Som en del af ambitionerne om mere grøn skibsfart bestilte Mærsk for nyligt otte containerskibe med en kapacitet på 16.000 teu, som alle skal kunne sejle kulstofneutralt. Det er netop de skibe, der kan komme i spil, hvis det bliver muligt at benytte sig af brændstof fra Prometheus.

Lige nu råder Prometheus over en produktionsfacilitet i Californien, og den skal udvides fra 2022.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14