23948sdkhjf

Frederikshavn-borgmester finalist i dysten om stor europæisk energipris

Birgit Hansen (S), borgmester i Frederikshavn og kendt for sin rolle i byens ambitiøse klimaplan, er finalist i kampen om dette års EU Sustainable Energy Awards.

Frederikshavn Kommune vil reducere sine CO2-emissioner med mere end 90 pct. frem i 2050 og det er byens første kvindelige borgmester, Birgit Hansen, forkæmper for.

Planen følger målene i Parisaftalen og C40 Cities Climate Action Planning Framework, og har  været med til at mobilisere lokalsamfundet i kampen for at nå målet om at blive emissionsneutralt.

- Som borgmester og leder er det mit job at motivere andre til at samarbejde om at nå målene. Jeg er nødt til at gå i spidsen og bringe industrien, borgerne og kommunen sammen for at få tingene til at ske. Vi har indgået samarbejder i kommunen, så alle, der ønsker at være involverede i vores grønne omstilling, kan blive en del af den, siger hun i en pressemeddelelse.

At reducere kommunens energiforbrug

Med sin klimaplan har den 54-årige borgmester et mål om at reducere kommunens energiforbrug med 3460,18 TJ, hvilket svarer til 44,5 pct. af kommunens samlede bruttoenergiforbrug i 2018.

Det mål er sammenkoblet med en forøgelse af andelen af vedvarende energi med 87 pct sammenlignet med 2018. Derudover vil Frederikshavns handlingsplan om vedvarende energi reducere CO2-emissionerne med næsten 628.000 ton i 2030 – svarende til 91,1 pct. af de samlede CO2-emissioner i 2018.

- De vigtigste punkter i vores klimaplan er den grønne omstilling, at skabe flere arbejdspladser og forbedre de lokale uddannelsesinstitutioners kompetencer. Vi håber, at det ikke kun gør kommunen emissionsneutral, men at de også er med til at gøre den til et sted, som både borgere og virksomheder ønsker at flytte til, siger hun.

- Et af vores initiativer går ud på at genbruge overskydende energi og på den måde opvarme tusindvis af husholdninger. Det ville ikke være muligt uden Birgit Hansen, mener Lene Krag fra MAN Energy Solutions, der er en af byens primære partnere inden for industrien, i pressemeddelelsen.

Den første til at underskrive borgmesterpagten

"Kommunens grønne omstilling er beregnet til at have en positiv indflydelse på borgernes hverdag ved at skabe 485 nye fast arbejdspladser og 1.831 midlertidige arbejdspladser i perioden 2020-2030", lyder det håbefuldt i pressemeddelelsen fra Frederikshavn Kommune.

Birgit Hansen er uddannet sygeplejerske og gik ind i politik i 2002, da hun blev valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet i Sæby Kommune (senere slået sammen med Skagen og Frederikshavn til den nuværende Frederikshavn Kommune, red.). Hun blev valgt som borgmester i 2014.

Birgit Hansen var den første til at underskrive borgmesterpagten for klima og energi, som vedrører 320 mio. europæiske indbyggere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157