23948sdkhjf

32.000 tons stål: Bladt Industries lander kæmpe offshore vind-ordre i Frankrig

Den nordjyske industrikoncern Bladt Industries skal levere overgangsstykker til Calvados-havmølleparken (Courseulles-sur-Mer) i Frankrig.

Kontrakten er indgået med Saipem SA – et datterselskab til Saipem S.p.A., der er en italiensk løsningsudbyder til energi- og infrastruktursektoren. Kontrakten lyder på 64 overgangsstykker (TP) specielt designet til den franske havmøllepark.

Produktionen er planlagt til påbegyndelse i august 2021 og forventes færdig i slutningen af 2022. TP’erne vil have en højde på op til 24 meter og en vægt på cirka 500 tons. 

Produktionen vil foregå på Bladts produktionsfaciliteter i Aalborg.

Calvados havmøllepark vil bestå af 64 vindmøller med en samlet kapacitet på 450 MW og vil blive placeret 16 kilometer ud for den franske kyst på vanddybder imellem 22 og 31 meter. Havmølleparken vil kunne producere strøm til 630.000 personer, hvilket er mere end 90 procent af befolkningen i den franske region Calvados.

- Vi er stolte over at blive udvalgt til denne kontrakt på baggrund af vores referencer i markedet. Vi har et erfarent og dedikeret team klar til at producere og levere de 64 TP’er, siger Anders Søe-Jensen, CEO, Bladt Industries, i en pressemeddelelse.

- Den tillid, som Saipem har vist os ved at afgive denne ordre, er en anerkendelse af vores professionalisme. Vi har allerede etableret et stærkt samarbejde med Saipem, og vi ser frem til at deltage i opførelsen af den første store havvindmøllepark i Frankrig, siger Bo Mørup, CCO, Bladt Industries.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094