23948sdkhjf

Fjord Line-direktør vil have rejseboble over Danmark og Norge

En forsigtig genåbning af grænserne mellem de skandinaviske lande er nødvendig for at holde hånden under turismen, lyder det fra Rickard Ternblom

Ingen branche er hårdere ramt af corona-krisen end rejsebranchen, og derfor er en forsigtig og gradvis åbning af grænserne imellem de skandinaviske lande helt nødvendig for at redde mange af virksomhederne i branchen. 

Sådan lyder det fra Fjord Lines CEO Rickard Ternblom i en opfordring til først og fremmest de norske myndigheder om at åbne grænserne til først og fremmest Danmark.

- Norge og Danmark er i en lignende situation. De har styr på smittespredningen og er gradvist og forsigtigt igang med at åbne samfundet igen. Som jeg tolker statistik og information fra Folkehelseinstituttet er der i dag ikke større risiko ved at rejse til Aarhus end ved at rejse til Bergen, siger han i en pressemeddelelse.

Han mener derfor, at der skal etableres en såkaldt rejseboble over Norge og Danmark, som muliggør rejser over de to landes grænser. Den første af den slags rejsebobler i Europa er netop blevet etableret imellem Estland, Letland og Litaun. 

Rickard Ternblom understreger, at for flere aktører i rejsebranchen er sommermånederne af afgørende betydning. Derfor risikerer de at møde "konkursspøgelset", hvis de først får lov til at åbne efter sommerferien.

- At åbne for rejseaktivitet mellem Danmark og Norge før sommeren kan bidrage til, at flere virksomheder i rejsebranchen tjener lidt penge denne sommer og dermed får økonomi til at overleve vinteren over og åbne igen i sommeren 2021, siger han.

I et samarbejde mellem Interferry og EU-Kommissionen er der blevet udarbejdet en vejledning til hindring af smittespredning, som Fjordline har bidraget til. Ternblom understreger desuden, at der er styr på smittespredningen ombord på færgerne til Danmark, hvor alle vil blive tilbudt egen kahyt, og hvor rederiet vil sørge for, at der ikke bliver kø og trængsel. 

- I modsætning til fly, tog og bus har vi store arealer til rådighed, et øvet mandskab og eget sikkerhedsberedskab. I restauranter, barer og butikker kan vi med enkle midler sikre, at folk holder nødvendig afstand, og vi har igennem mange år udviklet systemer og rutiner til at håndtere forskellige smittesituationer omborg, som der regelmæssigt bliver afholdt øvelser i, siger han. 

Læs også: 700 millioner sikrer Fjord Lines videre drift i 2020

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235