23948sdkhjf

ADP havde store udsving i kerneprodukterne i 2018

En dårlig høst og ustabile oliemarkeder trak i den gale retning, imens ro/ro og container satte nye rekorder. 

Sådan kan 2018 sammenfattes for det kommunalt ejede aktieselskab, som siden år 2000 har ejet og drevet erhvervshavnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart foruden Taulov Dry Port. 

De samlede godsmængder faldt til 7,9 mio. ton i 2018 fra 8,6 mio. ton i 2017. Selvom udskibningen af råolie faldet som følge af den ustabile markedssituation, steg den samlede mængde af flydede bulk dog med 7,9 pct. 

Containeromsætningen nåede et niveau, som sjældent er set tidligere i havnen, med 81.907 håndterede TEU i 2018. Det er en stigning på 12,8 pct. i forhold til året forinden. 

Udskibningen af traditionelle landbrugsprodukter blev negativt påvirket af den dårlige høst i 2018. De negative udsving inden for de traditionelle landbrugsprodukter blev til gengæld opvejet af stigende mængder af økologiske agriprodukter, hvor ADP i årets løb har haft flere store laster inden for bl.a. biobrændsel.

ADP bemærker i en pressemeddelelse, at resultatet på 10,2 mio. kroner er tilfredsstillende i et år, hvor der har været store udsving på kerneforretningen. Det skal dog ses i forhold til et overskud på 23,4 mio. kroner i 2017 og 21,8 mio. kroner i 2016.

I en pressemeddelelse fortæller ADP, at selskabet i løbet af 2018 har indgået strategisk vigtige aftaler på både havneterminaler og i Taulov Dry Port, som betyder, at der bliver etableret "store lager- og logistikdomiciler for toneangivende virksomheder" i Taulov Dry Port samtidig med, at nye produkter bliver oplagret og udskibet fra Fredericia Havn.

Læs også: Spildt masterplan koster 2018-overskud i Kolding Havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125