Slår København på stregen: Sverige klipper snoren til landets andet landstrømsanlæg
Af Benita Dreyer-Andersen
Mandag blev snoren klippet til Sveriges andet landstrømsanlæg målrettet krydstogtskibe.
Anlægget står på kajen i Stockholm, der også huser landets første anlæg.
Med de to nye faciliteter kan Ports of Stockholm nu tilslutte omkring halvdelen af alle krydstogtanløb i Stockholm til landstrøm.
- Indvielsen af Sveriges anden landstrømsforbindelse til krydstogtskibe er endnu en vigtig milepæl for os og for miljøet, og vi er stolte af at kunne tilbyde en mere klimavenlig løsning til vores shippingkunder, siger havnens bestyrelsesformand Jens Holm og tilføjer, at anlægget kommer til at gavne hele Østersø-regionen, fordi det lokker turister til området.
Samarbejde på tværs
Alt imens snoren blev klippet og skåltalerne afviklet i Sverige, barsler Københavns Havn med at etablere et lignende landstrømsanlæg til krydstogtskibe, der efter planen skal åbne denne sommer.
I Aarhus fik havnen et anlæg i 2023 og aktuelt arbejder man her på at installere et landstrømsanlæg til containerskibene - og det sker faktisk i samarbejde med havnen i Stockholm.
For havnene i Aarhus, Stockholm og Bremerhaven har i fællesskab søgt midler i EU til at etablere landstrømsanlæg til containerskibe i de respektive havne.
Og et samarbejde giver mening, har COO i Aarhus Havn Anne Zachariassen tidligere fortalt til Søfart.
- Nogle af de havne skal opføre et anlæg som vores, så det giver mening, at vi søger sammen. Pengene skal også bruges til et fælles studie, hvor vi ser på, om man kan lave et mindre anlæg målrettet til mindre skibe, så omstillingen bliver billigere for dem, siger hun.
Aarhus Havn har anløb fra containerskibe i mange størrelser. De største er omkring 400 meter lange, mens andre har en længde på under 200 meter.
Selvom de mindre skibe selvsagt vil have behov for at få mindre strøm gennem det kommende landstrømsanlæg, er der dog en udfordring: For at kunne modtage strøm fra landstrømsanlægget, skal skibene have matchende infrastruktur ombord - uanset skibets størrelse.
Og det kan være en dyr omgang.
- Den standard, der ligger nu, tager ikke hensyn til, at små skibe ikke har det samme forbrug som store skibe. Derfor håber vi at kunne finde en fælles løsning på tværs, så de mindre skibe kan få lavet en mere enkelt, teknisk løsning, så de også kan komme på landstrøm, siger hun.
Hvis prisen for at ombygge et skib til at kunne modtage landstrøm er for høj, så er det ikke sandsynligt, at de mindre skibe gør det. Det bliver simpelthen for dyrt, siger Anne Zachariassen.
- Det kræver en løsning på tværs. Det dur ikke, at der er forskellige løsninger i forskellige havne. Så kobler de sig ikke på. Nu starter vi arbejdet, så kan man senere forsøge at brede det ud til hele Europa, siger Anne Zachariassen.
