23948sdkhjf

MSC-topchef vil ikke sætte mål for punktligheden efter alliancebrud med Mærsk

MSC, der er verdens største containerrederi, er alene om sine sejladser efter bruddet med A.P. Møller-Mærsk og alliancen med 2M tidligere på året.

Og mens Mærsk med sin nye alliancepartner, Hapag-Lloyd, har sat klare mål for, hvor tit skibene skal komme til tiden, undlader MSC at følge trop.

Det skriver Børsen, der har fået et sjældent interview med det schweizisk-italienske rederi og den danske topchef, Søren Toft.

- Vi arbejder altid på at levere en god service og på at få vores punktlighed op, men vi har ikke sat et specifikt måltal derpå, siger to Søren Toft til mediet.

- Det er ikke altid, at et tal definerer, hvad der reelt foregår. Den her rettidighed bliver målt på, om skibet er rettidigt, og ikke om containeren er rettidig. Vi kan jo godt få vores skibe til at være meget punktlige, men hvis vi efterlader en masse containere, er vores kunder ikke glade, lyder det videre.

MSC overtog pladsen som verdens største fra danske Mærsk tilbage i 2022. Sideløbende har de to kørt et parløb på søen i form af en skibsalliance, der er normalen blandt de store rederier, men nu er det slut. Over for Børsen kalder Søren Toft, der tidligere har været driftsdirektør i netop Mærsk, skilsmissen for"ærgerlig".

Mærsk og Hapag-Lloyd har i sin nye alliance et mål om en rettidighed på 90 pct., som betyder, at et skib skal ankomme inden for et døgn af det planlagte i ni ud af ti gange. Det er markant mere end industriens nuværende standard, der ligger tættere på 50 pct.

Også på et andet punk adskiller MSC sig markant fra Mærsk, da rederiet er privat og familiejet, og derfor holder nøgletal og nærmere tanker om strategi tæt ind til kroppen.

Søren Toft løfter dog sløret for, at en velpolstret kistebund fra coronaårene er afgørende for, at MSC kan forfølge sin strategi og fokusere på at udbygge sin shippingforretning. De mange milliarder fra opturen skal agere modvægt, når en ventet nedtur for branchen på et tidspunkt rammer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083