Storrederi genoptager sejladser i Rødehavet

Containerrederiet CMA CGM begynder igen at sejle i Rødehavet.
Det skriver rederiet i en opdatering til kunderne.
- Vi har genovervejet situationen i den sydlige del af Rødehavet, og forholdene tillader os at genoptage transitter, som vi tager stilling til fra gang til gang, skriver rederiet.
Det verdens tredjestørste containerrederi slår fast, at rederiet hver sejlads gennem den farlige, sydlige del af Rødehavet vil ske ud fra en forudgående 'nøje vurdering' af risikoen ved transitten.
Derfor vil CMA CGM heller ikke på forhånd melde ud om rutevalg for specifikke skibe.
Andre af af rederiets containerskibe vil fortsat sejle den lange omvej omkring Kap Det Gode Håb for at undgå truslen fra houthi-bevægelsen i Yemen, der har kyst til både det sydlige Rødehav og til Adenbugten i Det Indiske Ocean.
CMA CGM stoppede som det sidste store containerrederi al sejlads i Rødehavet. Det skete først den 5. februar 2024 - præcis en måned efter, at Mærsk indstillede alle sejladser i Adenbugten og Det Røde Hav indtil videre.
Forud var gået flere uger, hvor det danske containerrederi to gange havde skiftevis pauset og genoptaget dets sejladser i Rødehavet og to gange var blevet forsøgt angrebet af houthi-oprørere i Yemen.