23948sdkhjf

Udskyder Danmarkshistoriens største havvindudbud

Udbuddet af i alt 9 GW havvind lader vente på sig. 

Det var ellers meningen af de mange gigawatt vind skulle sendes i udbud ved årsskiftet. Men Energistyrelsen er ikke helt klar til det endnu. 

- Vi har i markedsdialogen gennemført over efteråret oplevet en stor interesse fra markedet, og på basis af input fra aktørerne lægger vi nu sidste hånd på materialet. Vi forventer fortsat at sende udbuddene ud i foråret 2024, skriver Energistyrelsen i en kommentar til Søfarts søstermedie Energy Supply. 

Hvad de omtalte input fra aktørerne vedrører, oplyser Energistyrelsen ikke.

Når vi det

Målsætningen er at have færdigbygget de 9 GW inden udgangen af 2030. Det mener seniorøkonom Frederik Læssøe Nielsen fra Kraka Advisory kan blive svært at nå. 

Det siger han til Ingeniøren.

- Hvis det er rigtigt, så er det selvfølgelig noget skidt. Vi har brug for den grønne strøm. Det stiller spørgsmålstegn ved, om vi når det inden 2030, som allerede var meget presset. Det har historisk taget gennemsnitligt ni år fra tanken om at etablere havvind, til vindmøllerne er etableret. Der er kun syv år til udgangen af 2030, siger Frederik Læssøe Nielsen.

Professor i energisystemanalyse og medlem af Klimarådet Marie Münster siger til Ingeniøren, at forsinkelsen ikke vil få indflydelse på vores nationale klimamål, men at vi forpasser muligheden for at være en klimaduks og rollemodel, hvis vi ikke kan levere VE nok til at støtte eget forbrug.  

Inden årets udgang

Forventningen til udbuddet af de 9 GW havvind var ellers i februar 2023, at udbuddene allerede skulle være ude og arbejde inden årsskiftet. 

- Det er min ambition at udbudsprocessen kan være startet op i 2023, hvilket naturligvis forudsætter, at forløbet med forligskredsen muliggør den ambitiøse tidsplan, sagde klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard dengang. 

I forbindelse med offentliggørelsen af sit udkast til udbudsmaterialet for minimum 6 GW havvind og yderligere 3 GW ved Energiø Bornholm i juni 2023, skrev Energistyrelsen:

- Det endelige udbudsmateriale forventes offentliggjort omkring årsskiftet med forventet endelig tilbudsfrist for parkerne i Nordsøen, Hesselø og Energiø Bornholm ultimo 2024 og forventet endelig tilbudsfrist for Kattegat og Kriegers Flak II i første halvdel af 2025.

Danmarks havvindmølleparker har i dag en kapacitet på 2,3 GW. Med de nye udbud, og med allerede planlagte projekter, vil Danmarks havvindskapacitet dermed potentielt kunne mere end syvdobles.

Om udbuddet og de 9 GW havvind

  • Der udbydes 9 GW med mulighed for overplantning. Det betyder, at der i alt bliver mulighed for at etablere potentielt 14 GW havvind eller mere.
  • Der indføres en række adgangskrav der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed.
  • Størstedelen af havvindmølleparkerne skal være færdigetableret senest ved udgangen af 2030 – havvindmølleparken ved Hesselø skal være etableret senest ved udgangen af 2029.
  • Eventuel overplanting-kapacitet skal være etableret senest to år, efter minimumskapaciteten skal være færdigetableret.

Energiø Bornholm

  • Aftalekredsen er enige om at sikre finansieringen af Energiø Bornholm op til et støtteloft på 17,6 milliarder kroner fordelt over 20 år. Støtteloftet svarer til de forventede danske omkostninger til at etablere selve elhandelsforbindelsen mellem Danmark og Tyskland. Aftalepartierne tror således på, at de tre GW havvind, der indgår i Energiø Bornholm, isoleret set kan opføres uden støtte.
  • Udbuddets afgøres ved laveste faste pristillæg pr. kilowatt-time, eller størst betaling til staten i form af årlig koncessionsbetaling. Der fastsættes årlige lofter for det faste pristillæg på op til 1,06 mia. kr.
  • Der afsættes finansiering op til støtteloftet fra tre kilder: skønnede indtægter fra udbuddet af 6 GW 8,7 milliarder kroner, Grøn Fond 4,9 milliarder kroner og det fremtidige råderum 4 milliarder kroner.

6 GW havvind

  • De 6 GW havvind udbydes uden støtte og med en årlig koncessionsbetaling som betalingsmodel. Det indebærer, at tilbudsgiverne deltager i udbuddene ved at tilbyde en fast årlig koncessionsbetaling til staten over 30 år for retten til at benytte havarealet.
  • De 6 GW havvind udbydes med et indirekte statsligt medejerskab på 20 pct. Det indebærer, at staten bliver medejer af havvindmølleprojekterne via et statsligt holdingselskab (A/S), som oprettes til formålet.
  • Det statslige holdingselskab skal drives på et forretningsmæssigt grundlag med henblik på at sikre størst mulig økonomisk værdiskabelse for staten af medejerskabet i havvindprojekterne.

Kilde: Energistyrelsen

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079