23948sdkhjf

Olie fra grundstødt færge når kysten: - Der vil helt sikkert ske store skader

En færge, der søndag morgen stødte på grund i farvandet ud for det sydøstlige Sverige, lækker olie og diesel

Færgen 'Marco Polo', der søndag grundstødte med 71 personer om bord i Pukaviksbukten ud for det sydlige Sverige, har lækket olie.  

Olie, som nu har nået kysten, skriver Sveriges Radio

Peter Ryman, forsvarsdirektør i Amtsstyrelsen Blekinge, siger, at der vil "der vil helt sikkert ske store skader på dyrelivet og naturen". Det bliver ifølge ham et "omfattende" arbejde at rydde op.

Lokalmediet Sydöstran skriver, at olien har nået kyststriben ved Hörvik, umiddelbart vest for den grundstødte færge.

Færgen stødte på grund tidligt søndag morgen.

Der var samme formiddag, at den svenske kystvagt opdagede lækagen, der var sket fra tre tanke på færgen.

- Diesel og olie er trængt ud i havet. Der er tre beskadigede tanke om bord, og vi kan ikke overvåge mængden. Vi har allerede kredset om området, sagde Karin Cars, der er informationsmedarbejder ved kystvagten til Aftonbladet.

Ingen prognose

Færgen ligger mandag morgen stadig stille i Pukaviksbukten.

Ifølge Ritzau er det er uklart, hvor meget olie og diesel, der er lækket. Der er heller ingen prognose for, hvornår lækagen kan være repareret.

I løbet af søndag formiddag begyndte en evakuering af passagererne. Der var i alt 71 personer om bord, hvoraf 29 af dem var besætningsmedlemmer.

Færgen var på vej fra Trelleborg til Karlshamn, da den klokken 06.25 søndag morgen gik på grund, oplyser den svenske tv-station TV4.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109