23948sdkhjf

Trecifret millionoverskud i 2022 giver Odense Havn mulighed for at investere i fremtiden

Odense Havn kan se tilbage på et år med vækst over hele linjen - havvind spiller en særlig rolle

Dobbelt så mange vindjobs, flere anløb og markant mere gods. Det er nogle af resultaterne, der fremgår af årsrapporten og årsregnskabet for 2022, som Odense Havn A/S netop har offentliggjort. 2022 blev et år, hvor aktivitetsniveauet på Odense Havn blev højere end forventet - og væsentligt bedre end 2021.

Det skriver havnen i dag i en pressemeddelelse.

- Der har været stor aktivitet på havnen hos os og vores kunder i 2022. Det er vi naturligvis meget tilfredse med, og det betød samtidig, at vi i 2022 investerede massivt i klargøring og opgradering af bygninger og arealer til vores kunder. Vi lever af at levere den bedste infrastruktur til vores kunder, så de hver dag kan bevæge sig rundt på en produktionshavn i verdensklasse, lyder det fra adm. direktør i Odense Havn, Carsten Aa.

Større overskudsgrad

Regnskabet viser, at årets nettoomsætning og andre driftsindtægter udgør 237 mio. kr. mod 186 mio. kr. i 2021. Det svarer til en til en stigning på 28 pct., hvilket er den største omsætning i havnens 220- årige historie. Resultatet af primær drift udgjorde 65 mio. kr., hvilket er en stigning på 31 mio. kr. i forhold til sidste år.

Havnens infrastruktur og kapacitet skal udbygges, hvis Odense Havn fortsat skal være attraktiv for virksomhederne inden for den grønne vækst Peter Rahbæk Juel, næstformand for bestyrelsen i Odense Havn A/S og Borgmester i Odense Kommune,

Resultatet af finansielle poster er positivt påvirket af en realiseret kursgevinst grundet låneomlægning i 2. kvartal 2022 på 48 mio. kr. Årets resultat viser et overskud på 104 mio. kr. efter skat, hvilket er højere end forventet, og Odense Havn har dermed en overskudsgrad på 27 pct. i 2022 mod 1 pct. i 2021, fremgår det af regnskabet.

- Der er stor tilfredshed med regnskabet i bestyrelsen. Det er et stærkt resultat, og det viser, at den strategi vi har lagt for Odense Havn, er den rette vej frem. Det flotte regnskab skyldes ikke mindst en stor indsats fra havnens medarbejdere på alle parametre, supplerer havnens bestyrelsesformand Lars Therkildsen i meddelelsen.

Stort bidrag fra vind

Odense Havn skaber direkte og indirekte 7.080 jobs. Flere end 1.280 af de jobs er direkte inden for vindsektoren, og i 2022 blev der skabt 580 nye job i vindmølleindustrien på havnen.

Det sætter ifølge Odense Havn, at havnen, der er ejet af Odense Kommune, spiller en nøglerolle for Odense og den grønne omstilling i Danmark. Det vækker glæde hos næstformand for bestyrelsen i Odense Havn A/S og Borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel:

- Det er vigtigt, at Odense Havn driver en god forretning, da det skaber grundlaget for yderligere investeringer i fremtiden. Havnens infrastruktur og kapacitet skal udbygges, hvis Odense Havn fortsat skal være attraktiv for virksomhederne inden for den grønne vækst, forklarer Peter Rahbæk Juel.

- Der skal bygges op mod 20.000 vindmøller til de kommende havvindparker i Nord- og Østersøen frem mod 2050. Det kræver investeringer, så vi bedst muligt sikrer, at de mange grønne arbejdspladser, der følger med, lander på Odense Havn. Via Odense Kommunes aktive ejerskab flugter den flotte udvikling med de ambitioner og analyser, der i sin tid lå til grund for købet af det område, hvor Lindø Værftet lå, uddyber han.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094