Gassen strømmer ikke længere fra Rusland til Europa gennem Yamal-forbindelsen, der her ses et stykke af i Polen. Importen af russisk gas er faldet med 75 procent siden sidste år. (Arkivfoto) Kacper Pempel/Reuters

Et af de markeder, hvor den russiske invasion af Ukraine har betydet mest, er gasmarkedet. Således er der strømmet 75 procent mindre gas fra Rusland gennem rørforbindelser til Europa, hvis man sammenligner de syv første uger i år med de syv første uger sidste år.

Det viser data fra tænketanken Bruegel ifølge en analyse fra Dansk Industri.

Gassen fra Rusland flød indtil invasionen gennem hovedsageligt fire gasforbindelse til Europa.

Det var Nord Stream-forbindelsen i Østersøen, Yamal-forbindelse til Polen, en forbindelse gennem Ukraine og Turkstream gennem Sortehavet.

Sidste år var den største af disse fire forbindelser Nord Stream-forbindelsen. Her kommer der ikke længere gas, ligesom Yamal-forbindelsen også er lukket.

I de første syv uger i 2022 stod Nord Stream-forbindelsen, der bestod af flere rørledninger, for omkring 60 procent af importen af russisk gas gennem rørforbindelserne.

Men siden efteråret i 2022 er der strømmet nul gas gennem forbindelserne.

I analysen hæfter Dansk Industri sig ved, at naturgassen fra Rusland er blevet erstattet ved at finde gas, der aftages fra andre dele af verden. Eksempelvis flydende naturgas fra USA, Qatar og Nigeria.

Samtidig har Europa formået at opbygge større lagre til denne vinter.

- Det er glædeligt, at det er lykkes at øge importen fra andre lande end Rusland. Men vi må også sande, at det er kommet med en høj pris, siger chefanalytiker ved tænketanken Europa, Anders Christian Overvad.

- De priser, vi så sidste år på gasmarkedet, vidner om, hvad der sker, når man skal ud og finde de store mængder russisk gas andetsteds.

Samtidig peger han på, at bare fordi Europa er kommet gennem 2022 uden stor mangel på gas, er det ikke ensbetydende med, at nu kan Europa lægge gasstriden med Rusland bag sig.

Der var nemlig en række omstændigheder til stede i 2022, som måske ikke er der næste år.

En af årsagerne var blandt andet, at det blev en mild vinter i Europa i 2022. Det gav et mindre behov for gas til opvarmning.

Samtidig peger Anders Christian Overvad på, at Europa i 2022 også fik en hjælpende hånd fra øst.

Kina var det meste af vinteren omfattet af corona-nedlukninger. Derfor skulle de ikke selv bruge deres gas, men solgte den. Med de kinesiske nedlukninger ophævet og sendt i historiebøgerne er den gas ikke tilovers næste år.

Tredje omstændighed er, at de europæiske lande i løbet af 2022 fik fyldt deres gaslagre - men med den tilbageværende import af gas fra Rusland.

- Min forventning er, at hvis det begynder at stramme til på det europæiske gasmarked, så kapper Rusland det sidste for at skabe panik, siger Anders Christian Overvad.

Derfor mener han, at gassituationen i Europa meget vel kan forblive i overskrifterne de næste år.

- Tager vi udgangspunkt i skrækscenarierne for næste år, så vil vi godt kunne stå i en mangelsituation, siger chefanalytikeren.

- Det her er et slag i energikrigen, som vi har vundet mod Rusland. Men krigen foregår stadig. Det vil den gøre nogle år endnu.