Siden sommer har Vattenfall testet ubemandede fartøjer til at lave havbundsundersøgelser ved operatørens havvindparker. Foto: Xocean

Der er store ambitioner i hele Europa, når det kommer til havvind. Inden energikrisen indtraf, vedtog EU en strategi for havvind. Her blev der sat et mål om, at der i 2030 skal være 60 GW havvind i Europa. I 2050 skal den op på 340-450 GW. I dag er EU’s samlede kapacitet på omkring 12 GW. Det behov er formentlig kun blevet endnu mere presserende.

Det giver både et pres på opførelsen af nye vindmøller, men det giver også endnu mere vedligeholdelse til den voksende kapacitet. Her kommer bl.a. Vattenfall ind i billedet. Den svenske virksomhed er den største operatør af havvind i Danmark og deres kapacitet vokser løbende.

Noget, der b.la. kan bidrage til at mindske presset på leverandørerne og mandskabet i forbindelse med vedligeholdelsen, kan i fremtiden være førerløse fartøjer. Dem har Vattenfall testet på fem havvindparker, og indtil videre er erfaringerne gode.

De ubemandede fartøjer sejler omkring fire knob. Det er noget langsommere end de 10-20 knob, som skibene, der foretager havbundsundersøgelserne, normalt sejler med. Foto: Xocean

- Vi ser markedet blive skubbet helt vildt med alle de politiske målsætninger. Der er allerede nu en kæmpe flaskehals i forhold til skibskapacitet og tilgængelighed, og derfor ser vi det her som en ekstra ydelse, der kan hjælpe os med at opnå det, som vi gerne vil, samtidig med, der er en klimafordel ved det, siger Rasmus Juncher, senior geofysiker hos Vattenfall, til Søfart.

Han understreger, at selvom flere operationer i fremtiden kan blive ubemandede og udført af robotter, så er der stadig brug for mennesker offshore. Det enorme marked for havvind får brug for begge dele.

Mindre brændstofforbrug med mindre skibe

Rasmus Juncher fortæller, at markedet de seneste år har været drevet af en ambition om og lyst til at blive autonome, og teknologierne bag de førerløse fartøjer udvikler sig hastigt. Dermed bliver opgaverne for de ubemandede operationer hele tiden mere komplicerede. Den udvikling ville Vattenfall gerne med på.

- Derfor ændrede vi lidt på vores setup, da vi skulle lave udbud på havbundsundersøgelser. Et af kriterierne, der er kommet ind, er eksempelvis, at det skal være mere klimavenligt. Derudover ser vi også en gevinst på sikkerheden, da vi i udgangspunktet ikke skal have nogle personer til søs, siger han.

De ubemandede fartøjer, som vandt udbuddet og som Vattenfall har testet, er drevet af den irske virksomhed Xocean. Fartøjerne sejler over vandet, og har så udstyr monteret, der kan lave havbundsundersøgelserne. Xocean var de eneste, der bød ind på udbuddet med autonome fartøjer, og de er ifølge Rasmus Juncher også dem i markedet, der aktuelt passer bedst til Vattenfalls behov for havbundsmonitorering, mens andre virksomheder inden for førerløsefartøjer henvender sig til andre behov.

Fartøjerne er omkring 4,5 meter, og til sammenligning er de typiske skibe, der bruges til denne slags operationer, omkring 30-40 meter lange og har en typisk en besætning i størrelsesordenen 4-10 mand. Derfor er klimagevinsterne ved de ubemandede fartøjer ifølge Rasmus Juncher også betydelige, da brændstofforbruget er væsentligt mindre.

Xoceans USV (unmanned surface vessel) bruger typisk 90 procent mindre brændstof end den konventionelle teknologi.

Mere mobilitet

Derudover gør størrelsen også, at USV'erne kan sættes på en trailer og køres til den havn, der ligger tættest på den havvindmøllepark, hvor operationen skal foregå. Dermed kommer de også til at spare på klimakontoen ved, at der ikke skal transporteres en stor besætning rundt, men man kan nøjes 1-2 operatører på land:

- Det skal være en Xocean-repræsentant under launch og recovery. Ellers bliver alt opereret fra deres center i Irland. Så det er et langdistanceforhold, som fungerer rimeligt upåklageligt, og de navigerer USV'en via GPS.

De ubemandede skibe bliver styret fra Xoceans center i Irland. Foto: Xocean

Indtil videre kræver søopmålingstilladelsen fra myndighederne dog, at USV’en bliver skygget af et mindre støtteskib under sejladsen til og fra operationsområdet. Det skyldes ifølge myndighederne hensynet til sejladssikkerheden. Det krav håber Rasmus Juncher bliver lempet med tiden, så personalet kan forblive til lands under hele operationen.

Der er typisk én eller maksimalt to USV'er ude pr. operation, men de kan godt fungere flere sammen.

- I realiteten kan de sejle så mange sammen, som man vil have med den risiko, der kan være ved det, men i princippet er der ingen begrænsninger.

"Yderst bekvemt"

Varigheden af operationerne afhænger af, hvor stort området omkring havvindmølleparkerne er, men de operationer, de indtil videre har været ude på, har taget 7-10 dage. Vattenfalls tests har foregået i de tre danske vindparker Horns Rev 1, Horns Rev 3 og Kriegers Flak samt Lillgrund i Sverige. Endelig har der også været en operation på Vattenfalls engelske park, Thanet.

Havbundsundersøgelserne bliver foretaget løbende på alle Vattenfalls områder og skal bl.a. anvendes i forbindelse med reparationer og komponentskift på vindmøllerne. Rasmus Juncher er begejstret for den nye teknologi:

- Det er yderst bekvemt. De er lynhurtige til at mobilisere, fordi det er så simpelt, og vi er ikke helt så afhængige af vejr og vind, fordi de kan mobilisere, når de kan se, at der er et vejr-vindue. Så det er endnu ét til plus i bogen af en i forvejen god liste af plusser.

I forhold til minusser er det bl.a., at USV’erne fra Xocean lige nu sejler fire knob, hvor de skibe, der normalt bruges til undersøgelserne, kan sejle op mod 10-20 knob. Vind og vejr kan også give udfordringer, selvom de kan sejle ud, når der er et åbent vindue i vejret:

- USV'en er lidt nemmere påvirkelig end et stort skib. Det gør ikke noget ved sikkerheden, men datakvaliteten falder lidt i store bølger. Der arbejdes på at gøre dem hurtigere, for når der så er 20 kilometer ud til området, giver det selvfølgelig ekstra operationstid med den hastighed. Derudover har de også sine begrænsninger lige nu i forhold til, hvilket udstyr, de kan have på, men det er også i rivende udvikling, siger han.

Geofysikeren fortæller, at Vattenfall desuden er begyndt at se på, hvad USV'erne ellers kan bruges til:

- Vi ser stor interesse fra leverandørerne i forhold til, hvad der kan monteres, og vi ser også, at fartøjerne begynder at blive meget kompatible med udstyret sådan, at vi ikke kun kan bruge dem i vores vedligeholdelse, men også i udviklingsfasen, når vi skal ud at lave havbundsundersøgelser i forbindelse med nye vindmølleparker.