23948sdkhjf

Danske Havne: Man skal tænke sig godt om, hvis man vil have statslig indblanding i havnenes økonomi

Danske Havne mener, der allerede er lavet forholdsregler, som skal undgå over-investeringer hos selvstyrehavnene. 

- Det er fem år siden, at den rapport blev lavet, og jeg er ikke inde i, hvad agendaen har været dengang og den tidsånd, den er lavet i. Det, jeg kan sige, er, at vi ser en markant øget efterspørgsel fra virksomheder efter havnearealer, samtidig med at bl.a. den grønne omstilling gør, at der er øget behov for havnearealer.

Sådan lyder svaret fra administrerende direktør for Danske Havne, Tine Kirk, efter Søfart beder direktøren forholde sig til, at en rapport til Transportministeriet allerede i 2018 advarede om over-investeringer, som man har set det for nyligt i Hanstholm Havn.

Et af kritikpunkterne, som man allerede kom med i 2018, er muligheden for at selvstyrehavnene kan finansiere investeringer gennem KommuneKredit, som ikke på samme måde vurderer businesscasens holdbarhed, som man ville gøre på det private lånemarked. Ligesådan er der også kommunegarantien, der holder hånden under havnene, hvis man skulle være ude af stand til at kunne betale underskuddet, som det er sket i Hanstholm Havn-tilfældet.

Men her mener Tine Kirk ikke, der er grund til at ændre på den finansieringsmulighed. Snarere mener hun, der er behov for at kigge grundigt efter beslutningskompetencerne.

- Havneudvidelser godkendes i havnebestyrelsen og låntagning godkendes i byrådet, hvis kommunen skal garantere for lånene. Jeg tror at man som læring vil blive endnu mere omhyggelig med at sikre, at der skal være de rigtige kompetencer til stede både i bestyrelsen og i ejerkommunen, lyder det fra den administrerende direktør.

Hun mener desuden, der siden man lavede rapporten er blevet indført regler, som beskytter mod over-investeringer.

- Siden rapporten blev udgivet i 2018 har EU vedtaget havneforordningen, som stiller krav til endnu grundigere tryktest i forhold til lånoptagelse, så der er allerede sket noget på det område, lyder det.

Sammenhæng mellem betaler og beslutningstager

Bør man efter jeres mening ændre på strukturen, så der er mere statslig indblanding?

- Det er sådan, at med havnene, som strukturen er nu, så er det den, der garanterer for økonomi, der også tager beslutningerne om investeringerne og gæld, og det tror vi er sundt, at det er den samme, der hæfter for gælden, som tager beslutningerne, siger Tine Kirk.

- En statslig godkendelse kan fjerne agilitet i beslutningerne. Det kræver også, at staten har de rette beslutningskompetencer og vil indebære, at beslutningen flyttes længere væk fra lokalområdet, som i hvert fald i dag hæfter for gælden, siger hun og fortsætter:

- Der skal man tænke sig rigtig godt om og se på sammenhængen mellem beslutningstager og betaler, hvis man vil ændre på den struktur, lyder det.

Stiller krav til robusthed

Set i lyset af Hanstholm-scenariet understreger Tine Kirk dog alligevel det store positive markedsryk, som Danske Havne mærker. Det har både fordele men også vigtige risici at være opmærksom på, mener hun.

- Der sker så hurtig en udvikling, og anlæg af havneudvidelser kan tage op til 10 år, så verden kan ændre sig meget inden en havneudvidelse står færdig. For ti år siden vidste ingen, at vindenergi ville vokse så meget, eller at power-2-x og CO2-lagring ville få stor betydning. Så markedet kan ændres ret afgørende fra man beslutter en havneudvidelse til den står færdig, siger Tine Kirk og uddyber:

- Der sker nogle samfundstendenser, som er svære at forudse, og som påvirker havnene. Blandt andet gav Covid-19 øget aktivitet i mange havneforretninger, mens lufthavnene blev ekstremt hårdt ramt på deres forretning. Derfor er det endnu mere vigtigt, at havnene har flere forretningsmæssige ben at stå på, lyder det.

Tine Kirk mener, der er en klar lektie efter Hanstholm-scenariet.

- Læringen efter sagen i Hanstholm er også, at man skal sikre sig, at businesscasen er solid nok. Det indebærer bl.a., at den bygger på flere forretningsområder, så casen bliver så robust som mulig, siger hun og uddyber:

- Vi tror på, det er vigtigt i forhold til udvidelser, at investeringerne hviler på en solid businesscase, og står på flere forretningsområder. Og grundlæggende laves der jo havneudvidelser for at give virksomheder gode udviklingsmuligheder. Både virksomheder, der allerede er på havnen og nye virksomheder, som gerne vil lokaliseres i en havneklynge, lyder det.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Tal for alternativer til forkætret havneudvidelse i Aarhus er nu klar
DEBAT: Store overdrivelser i beskæftigelsestal bruges til at retfærdiggøre milliardtilskud
Alle kan trænge til en overhaling - også Esvagt Connector
Haenyeo - Havets kvinder på M/S Museet for Søfart
Beskyldes for at overdrive beskæftigelsestal: Vi genkender ikke billedet
Få år gammel færge ligger fortsat stille efter ukendt havari
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Nordiske Medier DK
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.14