Hun rekrutterer søfolk til den globale handelsflåde: "Desværre oplever kvinderne fortsat problemer på grund af deres køn ude på skibene"
For Dorthe Karlsen blev et togt med 'Georg Stage' indgangen til en lang karriere i dansk søfart.
Først til søs med Dannebrog Rederi og efterfølgende 14 år som navigatør hos A.P. Møller-Mærsk.
30 år efter første togt med 'Georg Stage' har Dorthe Karlsen titel som global recruitment manager hos det store globale ship management selskab OSM.
Her sourcer hun kandidater fra OSM's pool på omkring 95.000 kandidater til puljen på ca. 17.000 aktive søfolk sammen med de mere end 100 rekrutteringsfolk, som OSM har rundt om på kloden.
Fra sin lange karriere til søs og i dag som maritim rekrutteringsekspert har Dorthe Karlsen fra første parket fuldt udviklingen for rederiernes kvindelige søfolk.
Fortsat 2 pct.
Hvad er status for kvindelige søfarende i dag?
- Da jeg for efterhånden mange år siden sejlede som en ung kvindelig skibsofficer var vi 2 pct. kvinder til søs, i dag er andelen fortsat omkring 2 pct. om bord på skibene i den danske handelsflåde.
I de, heldigvis sjældne sager, vi hører om, hvor kvindelige søfarende ikke er blevet behandlet ordentligt, så har jeg ofte tænkt; Helt ærligt – så sig dog fra, det der var jeg også udsat for, men sagde tydeligt fra og låste døren til mit kammer om bord
- Vi er ikke gode nok til at fortælle om de mange karrieremuligheder i det maritime og desværre oplever kvinderne fortsat problemer på grund af deres køn ude på skibene, forklarer Dorthe Karlsen.
Hun fortsætter:
- I de, heldigvis sjældne sager, vi hører om, hvor kvindelige søfarende ikke er blevet behandlet ordentligt, så har jeg ofte tænkt; Helt ærligt – så sig dog fra, det der var jeg også udsat for, men sagde tydeligt fra og låste døren til mit kammer om bord.
- Men det er gået op for mig, at når jeg som kvinde har den holdning, så er jeg med til at fastholde den dårlige kultur, forklarer hun.
Nul-tolerance politik
Dorthe Karlsen fortæller, at det ikke bare er danske rederier, der i dag har fokus på problemstilling med seksuel chikane om bord på skibe. Det er således noget langt de fleste store globale rederier har fokus på. Konkret med målrettet uddannelse af skibsofficerer og en tydelig udmeldt nul-tolerance politik i kombination med en whistleblower-ordning i rederiet.
- Vi ser i OSM, at der er efterspørgsel efter både kvindelige kadetter, menige og officerer. Der hvor jeg er i OSM, ser vi den største stigning i andelen af kvindelige skibsofficerer er i Brasilien, både på dækket og i maskinen. Det skyldtes, at man i Brasilien har fået love, der underbygger en mere ligelig kønsfordeling i alle brancher, forklarer hun.
Hvordan oplever du generelt det går med søfolks trivsel ude om bord?
- Ser vi på danske søfolk, så har de fået kortere udmønstringsperioder end da jeg sejlede – og fritidsfaciliteterne og adgang til internet er også blevet bedre om bord.
Når vi taler danske søfolk, så har Dorthe to primære kilder, dagligdagen på arbejdet – og det private maskinrum, hvor der ud over de fire døtre også er en maskinchef i familien.
- Noget af det jeg hører, er, at det kan være psykisk hårdt at være eneste dansker, eller måske eneste skandinav om bord. Det er belastende under en udmønstring ikke at have én man kan betro sig til på sit eget sprog – eller som minimum bare én, man deler noget basal kulturel baggrund med, forklarer Dorthe Karlsen.
