23948sdkhjf

Brand på danskopereret produkttankskib ud for Rotterdam

Der er ingen meldinger om personskader eller forurening, men maskinrummet har fået omfattende skader

Et Hafnia-ejet produkttankskib har været udsat for en maskinrumsbrand ud for Hollands kyst.

Hændelsen fandt sted ombord på 49.478 dwt ‘Hafnia Tanzanite’ (2016) tidligt mandag morgen, ifølge en erklæring fra den hollandske kystvagt. Det fortæller Tradewinds.

‘Hafnia Tanzanite’ befandt sig på daværende tidspunkt cirka 40 sømil vest for Scheveningen.

Skibet har 20 besætningsmedlemmer om bord, men ingen er kommet til skade i forbindelse med branden. Den hollandske kystvagt var ellers hurtigt ude med blandt andet redningshelikopter og skud ud til andre fartøjer i området, hvis det viste sig nødvendigt at evakuere besætningen. Kystvagten sendte også et særligt brandslukningshold til skibet, men det lykkedes besætningen selv at få ilden under kontrol med skibets eget brandslukningsudstyr. Det særlige brandslukningshold kunne dog efterfølge sikre, at der ikke var fare for, at ilden skulle blusse op igen.

Ifølge de hollandske kystvagt var det en hjælpemotor, der var udbrændt, og at der var sket en del skader i maskinrummet, der betød, at ‘Hafnia Tanzanite’ ikke kunne sejle for egen kraft, men blev bugseret i havn.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109