23948sdkhjf

Kranflåden i Esbjerg udvides yderligere med nye ordrer i bogen hos Liebherr

Stadig større møllekomponenter fordrer stadig mere løftekapacitet i Esbjerg, hvor havnen snart kommer i fornemt selskab blandt den tyske kranproducents kunder worldwide

Esbjerg Havn er den førende havn i Europa, når det kommer til håndtering af komponenter til vindenergisektoren over kajerne, både onshore og offshore. Havnens rolle er både historisk og aktuelt helt afgørende for den førerposition dansk vindenergi har – 80 pct. af den aktuelle installerede havvindkapacitet i Europa er således udskibet fra Esbjerg Havn.

Vores kompetence ligger i breakbulk og det at have kapaciteten til tandemløft over 600 tons, hvilket ikke kun er nødvendigt på on- og offshore-vindmarkedet, men også til at støtte produktionen i baglandet Dennis Jul Pedersen, adm. direktør i Esbjerg Havn.

- Breakbulk-mængderne, vind-aktiviteterne generer, er bemærkelsesværdig, da havnen håndterer mere end 500.000 tons større vindmøller-komponenter hvert år. Derfor er det afgørende, at havnen er udstyret med topmoderne udstyr.

Det bemærker Liebherr, den tyske producent af bl.a. havnekraner, i forbindelse med deres seneste ordre fra den store danske energihavn.

To styk fra 2023

Efter Esbjerg Havn for nyligt bestilte en (Liebherr) LHM 800-havnekran, der bliver havnens anden kran af den model, så blev der midt i juli afgivet bestilling på yderligere en havnekran fra den tyske producent. Denne gang en LHM 600. Når begge nye kraver er leveret, så opererer Esbjerg Havn i alt otte Liebherr-kraner.

Den første LHM 800-kran til Esbjerg Havn blev leveret i 2019. Den nylig bestilte LHM 800’er leveres i 2023, mens LHM 600’eren ifølge Liebherr kan leveres inden årets udgang. Kranproducenten oplyser endvidere, at Esbjerg Havn i 2023 bliver den tredje havn i verden, der opererer to LHM 800-kraner.

Med den anden LHM 800 i drift vil Esbjerg Havn kunne udføre tandemløft på op til 616 tons. Det giver havnen den nødvendige kapacitet til at håndtere ultrastore komponenter i næste-generation af havvindmøller.

Samarbejde om udvikling

- Vores kompetence ligger i breakbulk og det at have kapaciteten til tandemløft over 600 tons, hvilket ikke kun er nødvendigt på on- og offshore-vindmarkedet, men også til at støtte produktionen i baglandet, forklarer Dennis Jul Pedersen, adm. direktør i Esbjerg Havn.

Esbjerg Havn har været kunde hos Liebherr i mange år. Den første Liebherr mobile havnekran, en LHM 1080, blev købt af havnen i 1994, og siden udviklede Liebherr sit unikke Sycratronic tandem-lift assistentsystem sammen med Esbjerg Havn.

- Esbjerg Havn har forfulgt store ekspansionsplaner i årtier. Vores virksomhed støtter bl.a. havnens udvikling ved at levere et højkvalitetsprodukt, pålidelig service og innovativ teknologi. Vi er taknemmelige for muligheden for at få succes sammen og fortsætte vores partnerskab, udtaler Roman Chopyk, salgschef for Liebherr’s mobile havnekraner i forbindelse med den seneste ordre til Esbjerg Havn.

616 tons i tandem

Liebherr oplyser, at LHM 800-kranen er den største og mest kraftfulde mobile havnekran i LHM-serien. I en speciel heavy-liftversion er LHM 800’eren i stand til at løfte op til 308 tons og op til 616 tons i tandemtilstand med den intelligente Liebherr system Sycratronic.

Sycratronic er et computerstyret assistancesystem til betjening af to kraner med én kranfører. Dette gør systemet ikke kun velegnet til tandemløft af turbiner over 600 tons, men også ideelt til håndtering af rotorblade, som kan blive over 90 meter lange. Sycratronic accelererer omsætningstid og øger sikkerheden, da computeren overvåger driften for at undgå overbelastning og kompensere for forskydningen af komponenter, der kan give uhensigtsmæssige belastninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187