23948sdkhjf

Danmark sender ’Peter Willemoes’ til Baltikum: "Skal afskrække Rusland"

Danmark sender et militært NATO-bidrag til Baltikum, for at imødekomme det stigende pres, som russerne har lagt på området de seneste måneder.

Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i dag, efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn mandag middag, ligesom Forsvarsministeriet har sendt en officiel pressemeddelelse ud om beslutningen.

Bidraget inkluderer fregatten ’Peter Willemoes’ og 160 besætningsmedlemmer til NATO’s stående flådestyrke. Derudover kommer Danmark også til at bidrage med fire F-16 fly inkluderende 70 soldater fra Flyvevåbnet, oplyser ministeren.

- Vi står i en meget alvorlig situation i Ukraine med Ruslands opbygning af tropper. Jeg vil gerne sige, at vores tilgang til Rusland og Ukraine kører i to spor. Det ene er en stærk forsvars- og afskrækkelsesprofil, og hvor vi rykker sammen i Nato, siger Jeppe Kofod og siger om det andet spor.

- Og så er der dialogsporet, hvor vi er klar til at have en dialog. Men det kræver, at Rusland stopper sine provokationer og trusler.

’Peter Willemoes’ bliver en del af den såkaldte stående flådestyrke i NATO, som har betegnelsen SNMG1, og den opererer hovedsageligt i Atlanterhavet, Nordsøen og Østersøen. Luftmissionen i Baldtikum kommer til at køre under Baltic Air Policing, og skal dagligt patruljere i luftrummet over de tre landet Estland, Letland og Litauen.

Til det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Det stærke og efterspurgte bidrag vi tilbyder NATO, når vi sender en fregat med 160 soldater og 4 F-16 kampfly og 70 mand. At der er et næsten samlet Folketing de står bag, er et vigtigt og klart signal.

Sender trussel

Konfliktoptrapningen omkring Ukraine og Ruslands grænse har taget til i styrke de seneste måneder. Det er ved at blive meget alvorligt, mener udenrigsministeren, som ikke lægger fingrer imellem.

Han lader vide, at Danmark og NATO er klar til at reagere, hvis Rusland fortsætter sin offensiv i området.

- Hvis Rusland gør alvor af truslen og invaderer Ukraine, vil de blive ramt af omfattende politiske og økonomiske sanktioner, der ikke er set tidligere. Det er vigtigt, at Rusland forstår, at prisen er høj, og at det, de foretager sig lige nu, er fuldstændig uacceptabelt, siger Jeppe Kofod.

Planen om at sende et bidrag til området bakkes i øvrigt op af Venstre.

- Det bør være sådan, at frie lande i 2022 selv vælger, hvem de har lyst til at være i alliance med. Derfor bakker vi selvfølgelig op om regeringens ønske om at bidrage, siger Jakob Ellemann-Jensen (V) til Ritzau.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078