Grand opening i København: Et skridt mod mindre forurening fra passagerskibe
Under stor festivitas ved DFDS-terminalen i Københavns Havn blev det nu endelig tid til, at Københavns Havns kunne melde sig under landstrømmens faner.
Med Oslobåden som dekorativ kulisse afholdt DFDS og Copenhagen Malmo Port (CMS) den store grand opening for det nye landstrømsanlæg, der forsyner Oslobådene med strøm til opretholdelse af de nødvendige hotelfunktioner, når skibene ligger ved kaj.
Dermed kan det enkelte skib slukke for nogle – men ikke alle – af sine dieseldrevne hjælpemotorer, når skibet ligger ligger stille ved kajkanten i løbet af dagen - til gavn for byens luftkvalitet.
For overborgmester Lars Weiss (S) er den officielle åbning af landstrømsanlæg til Oslobåden I København et vigtigt første skridt mod mindre luftforurening fra passagerskibe i havnen – men overborgmesteren er utålmodig efter at få etableret det lovede landstrømsanlæg til krydstogskibene ved Langelinie og Nordhavn.
Og hans presser på for at få Folketinget til at få vedtaget det lovgrundlag, der kan gøre projektet til virkelighed.
- Jeg får en del mails fra borgere på Østerbro, der klager over dårlig luft, dieselos i gardinerne og andre luftbårne gener fra de mange passagerskibe i havnen. Under nedlukningen forårsaget af Covid19 har vi kunnet måle, hvordan luften i bydelen er blevet klart renere som følge af fraværet af krydstogtskibene. Nu er tingene på vej tilbage mod det normale niveau og derfor er dette nye landstrømsanlæg et vigtigt skridt hen imod et København med mindre luftforurening, påpegede Lars Weiss.
Han ser derfor det nye landstrømsanlæg som et vigtigt første skridt:
- Men herefter ser jeg meget frem til, at vi får etableret landstrøm til krydstogtskibene ved Langelinie og Nordhavn, så snart Folketinget har ændret lovgivningen, afsluttede overborgmesteren.
Klar i 2024
På trods af overborgmesterens utålmodighed er det længe ventede landstrømsanlæg gang på gang blevet udskudt. Tidligste forventede ibrugtagningsdato er nu fastsat til engang i 2024, og der er fortsat massive usikkerheder forbundet med projektet.
Det nye landstrømsanlæg ved DFDS-færgerne er etableret som et samarbejde mellem DFDS og CMP. Investeringen beløber sig til 15 mio. kr. og medfinansieres af EU med 20 pct. Hvor meget hhv. DFDS og CMP har betalt af egen lomme ønsker parterne ikke at udtale sig om.
Det står dog klart, at anlægget er noget mindre end de anlæg, der står overfor at blive etableret ved Langelinie og ved den nye krydstogtterminal i Nordhavn. Det har f.eks. ikke været påkrævet af nedgrave nye kabler til kajkanten for at sikre den tilstrækkelige kapacitet.
Anlægget ved Langelinie kommer modsat til at kræve massivt- og hundedyrt – gravearbejde over lange afstande i forbindelse med etablering af nye kabler ved Langelinie, hvor det er krydstogtskibe af en hel anden størrelse end Oslobåden, der skal forsynes.
Anlægget kan levere 3MVA, svarende til ca. 2,7 MW. Til sammenligning har man i den langt mindre havn, Grenaa Havn, netop investeret i et landstrømsanlæg, der skal kunne levere 18 MW til skibstrafikken.
Første satsning
For CMP er der tale om den første større satsning på landstrømsområdet, og det var derfor ikke overraskende end særdeles tilfreds havnedirektør, som udtalte sig til Søfart:
-Jeg er stolt over at præsentere det første landstrømsanlæg i København til gavn for både passagerer og lokalmiljø, siger Barbara Scheel Agersnap.
Hun fortsætter:
-Dette er et vigtigt skridt i vores indsats for at gøre havneaktiviteterne i København mere grønne. Dette er et projekt, som vil få stor klima- og miljømæsssig gevinst, slutter havnedirektøren.
Ifølge parterne har anlægget i perioden fra slutningen af august til 25. oktober mindsket CO2-udslippet med ca. 69 tons og dieselforbruget med 154 m3.
Læs mere om landstrømsanlægget her.
