23948sdkhjf

Smider beton fra Danmarks højeste boligtårn i havnen og skaber maritimt liv

Boligtårnet Lighthouse på spidsen af Aarhus Ø, som bliver landets højeste, skyder i vejret med en etage om ugen. Materialer fra det knejsende byggeri får dog også anvendelse under vandoverfladen i kanalerne omkring nye bydel på de tidligere, bynære havnearealer. 

Overskudsbeton fra Lighthouse-byggeriet skal bliver nu brugt til at skabe rev, som krabber kan gemme sig i, tangskove kan vokse på og fisk kan leve i. Samtidig skal tusindvis af levende blåmuslinger have nyt hjem i Aarhus Ø’s kanaler. De skal hjælpe med at skabe et levende rev, som både øger biodiversiteten og filtrerer vandet i kanalerne, så man lettere kan følge med i livet under havoverfladen. 

Det skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. 

Per Aarsleff A/S, der står for at opføre byggeriet, og Lighthouse United er initiativtagere til projektet. 

Prestigeprojektet Lighthouse får 45 etager fordelt på 142 meter, som hæver det højt over Aarhus og gør det til Danmarks højeste boligbyggeri. Hele byggeriet kommer til at bestå af 395 lejligheder, udsigtsplatform og restaurant eller café i toppen samt et bugtcenter og restaurant eller café i stueetagen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125