Først gik alting i stå. 

Herefter blev alting helt og aldeles rødglødende. 

Klodens containerrederier reagerede som bekendt på nedlukningen af samfundene ved at tage kapacitet ud af markedet og lægge containerskibe i opmagasinering. 

Ingen havde tilsyneladende opereret med et scenarie om, at efterspørgslen på fabriksvarer fra Asien i løbet af få måneder ville eksplodere langt op i rød zone. 

Hvorfor var der vitterlig ingen rederier, som kunne forudsige situationen og ved hjælp af rettidig omhu stå klar til at udnytte det store spring fremad i efterspørgsel?

- End ikke de dygtigste og mest fremsynede containerrederier kunne drømme om, hvor spotmarkedet ville ligge i dag. Alle er blevet taget på sengen. Og eftersom problemet ligger i kapacitetsproblemer i navnlig de nordamerikanske vestkysthavne, så er der ikke så meget, som rederierne kan gøre, lyder forklaringen fra chefanalytiker Peter Sand fra Bimco. 

Han fortsætter: 

- Rederierne kan som bekendt skaffe mere kapacitet ved at sætte farten op. Og det har rederierne da også gjort, men det hjælper jo ikke meget, at skibet sejler hurtigt, men herefter ligger stille uden for havnen i Los Angeles og venter på ledig plads.

Så ifølge Peter Sand er status netop nu, at branchen udnytter kapaciteten superdårligt. Fragtraterne er steget dramatisk i de seneste 12 måneder, mens efterspørgslen blot er steget med 6 pct. over de sidste to år. 

- Dette er ikke spektakulært på nogen måde. Så fragtraternes himmelflugt skyldes primært, at kapacitetsproblemer i den landbaserede del af forsyningskæden er blevet meget markant, lyder det fra Peter Sand. 

 Hvilke overvejelser bør alt dette give anledning til hos virksomhederne?

- Virksomhederne stiller sig selv følgende spørgsmål: Bliver situationen normal igen? Det vil mange vurdere, at den bliver igen. Men den typiske virksomhed vil overveje at bygge større lagerkapacitet tættere på sit marked. Mange vil også overveje, om man skal bygge en fabrik tættere på hjemmemarkedet.

Ifølge Peter Sand vil virksomhederne skulle håndtere stigende omkostninger – også på mellemlang sigt. Der er ifølge eksperten den pris, der skal betales for, at der bliver lagt en sikkerhedsmargin ind over den ”just in time”-forsyningskæde, som virkede godt indtil for to år siden, og som måske kommer til at virke godt igen om to år.

- Men imellem disse to punkter skal der betales en markant ekstraomkostning på, at verden har haft en pandemi. Det er jo derfor, at logistikchefen i løbet af det seneste år i næsten alle virksomheden er blevet kaldt ind til bestyrelsesmødet for at svare på, hvorfor transportomkostningerne pludselig er steget fra 2 til 20 mio. dollars. 

 Hvordan kan det være, at ingen formåede at forudse, hvordan efterspørgslen bare gik amok efter stimuluspakkerne i Europa og USA?

- Det er jo svært at analysere sig frem til, hvad der ville ske under en pandemi, hvor Europa lukkede fuldstændig ned. Lige da pandemien ramte var der to muligheder: Økonomien kunne falde ned i et stort sort hul eller komme relativt hurtigt tilbage. Allerede i løbet af sommeren kom de første stimuluspakker. Et ud af de tre scenarier, som vi arbejdede med, indebar, at forbrugernes efterspørgsel relativt hurtigt ville skabe øget efterspørgslen.

Ifølge Peter Sand var problemet, at det ganske enkelt var umuligt at forudsige, hvilket scenarie, der var mest sandsynligt. Europa gik i gang med stimuluspakker, der ville virke på den lange bane. Kina lavede stimuli, der ville tilgodese tørlastsegmentet. USA lavede stimuli, som via øget forbrug ville betyde øget aktivitet i containersegmentet.

- Vi kunne forudsige en del, men at efterspørgslen ville rykke så hurtigt og så hårdt havde jeg ikke forudset. Naturligvis ville stimuluspakkerne have en effekt, men hvor meget?

Peter Sand:

- Vi forventede jo også en effekt af, at den store usikkerhed betød, at folk var bange for at forblive arbejdsløse. I USA lavede man en opinionsundersøgelse, hvor man spurgte forbrugerne: ’Ville du kunne betale en uforudset regning i næste måned'. En overvældende del af de amerikanske forbrugere svarede ’nej’. Så vi forventede, at mange forbrugere ville bruge pengene fra stimuluspakkerne til at polstre deres økonomi. Men det stik modsatte skete. Forbrugerne brugte rub og stub på forbrugsvarer straks de fik pengene ind ad døren. Det var ekstremt.