23948sdkhjf

Trine Bramsen om Søværnet og EU-udbud: Vi vil tage stilling fra gang til gang

Forsvarsminister Trine Bramsen vil ikke love, at det er slut med EU-udbud, når Søværnets flådefartøjer skal vedligeholdes eller der skal anskaffes nye fartøjer. 'Det vil bero på en konkret vurdering af den konkrete opgave,' lyder det fra forsvarsministeren

Forsvarsminister Trine Bramsen glæder sig over, at det nu er blevet officiel dansk forsvarsstrategi at knytte kongerigets skibsværfter, skibsdesignere og maritime udstyrsproducenter endnu tættere til Søværnets udviklings- og vedligeholdelsesopgaver. 

Men betyder det, at forsvarsministeren vil garantere branchen, at Søværnets vedligeholdeses- og udviklingsopgaver i fremtiden IKKE vil blive sendt i EU-udbud. 

Direkte adspurgt af Søfarts udsendte afviser Trine Bramsen at give et kategorisk 'ja' eller 'nej'. 

Vil du give et løfte til den maritime industri om, at de ikke skal frygte konkurrence fra f.eks. værfter i Østeuropa eller Baltikum fordi Søværnets vedligeholdelsesopgaver vil blive holdt i Danmark?  

- Man kan ikke bare sige, at vi nu dropper EU-udbud. Det kan vi ikke, og det har Danmark slet ikke nogen interesse i. Men der er ingen som helst tvivl om, at vi vil se flere tilfælde, hvor vi kommer til at afvige fra den normale udbudsproces af hensyn til sikkerheden. 

Forsvarsministeren understreger, at der vil skulle foretages en konkret og individuel vurdering i opløbet til hver eneste opgave.

- Det vil blive undersøgt, hvorvidt der vil være grundlag for en argumentation om, at man skal fravige det generelle krav om EU-udbud. Men på baggrund af en sikkerhedsvurdering er der ingen tvivl om, at de direkte tildelinger kommer til at fylde mere, fordi vi i højere grad kommer til at vurdere, at der er for stor risiko forbundet med et traditionelt udbud.  

Søværnets næste - større - anskaffelse handler som bekendt om anskaffelse af en række nye patruljeskibe. Kan man formode, at denne anskaffelse vil blive holdt på danske hænder både når det gælder udviklingen, udstyrsleverancerne og selve bygningen? 

- Vi begynder jo i hvert fald med at holde design og udvikling på danske hænder. Men når det gælder bygningen, så skal der jo igen skulle foretages en konkret vurdering af, hvorvidt bygningen bør holdes i Danmark. Det kræver et juridisk grundlag, og det kan jeg ikke stå og give her. Men der er ikke nogen tvivl om, hvorv vi bevæger os hen: Vi vil fokusere meget skarpere på, at vi ikke vil risikere at sende opgaver hen, hvor sikkerheden ikke er i orden. 

Direkte tildeling

Trine Bramsen understreger gang på gang, at det vigtige i den nye forsvarsstrategi er, at den danske stat nu klart og tydeligt melder ud, at man forbeholder sig ret til at kortslutte udbudsprocessen og foretage en såkaldt 'direkte tildeling' at hensyn til risiko for spionage. 

- Vi står i en anden verden end vi gjorde for bare ti år siden, og derfor kan vi ikke bare sende opgaver til alle mulige forskelige lande. Vi vil eliminere risikoen for spionage og for - f.eks. - at der kan blive lagt bagindgange ind i systemerne som kan skade Danmark, siger Trine Bramsen. 

Hun fortsætter: 

- Det har den gavnlige effekt, at det beskytter Danmark bedre, det beskytter vores materiel bedre og så har det også den fordel, at det giver flere danske aktører muligheden for at byde ind på disse opgaver. 

Mere fokus på Søværnet

Søværnet fylder meget i regeringens nye forsvarsstrategi og blev som det eneste af de tre værn fremhævet explicit for sin betydning i Arktis, da den nye strategi blev fremlagt. 

Skal Søværnet være større end det er i dag? 

- Vi kigger jo i hvert fald ind i en tid, hvor vi skal løse nogle andre opgaver, f.eks. i Arktis, og vi ser også en anden form for aktivitet omkring Danmark. Derfor er det nogle andre typer af skibe, som vi skal bruge. Flerformålsskibe kommer til at få større betydning. Et godt eksempel er det nuværende udviklingsprojekt, hvor der egentlig var lagt op til en traditionel erstatning af de nuværende miljøskibe, men hvor den faglige konklusion er, at der er behov for en anden type skibe. Det er første eksempel på, at vi kommer til at lave en ændret fremgangsmåde. De skibe vi har i Arktis løser opgaven fint, men jeg vil da heller ikke afvise, at der bliver behov for at videreudvikle på dette område også. 

Hvad ser du som det største nybrud i den nye strategi? 

- At vi rykker de private virksomheder tættere på. I stedet for, at det skal være Forsvaret, der skal sidde og definere, hvad det er præcist for noget udstyr, som vi skal bruge, så får vi nu virksomhederne til at være med til at definere dette. Dette er et virkeligt nybrud. 

Hvordan kommer en typisk dansk udstyrsleverandør i den maritime sektor til at mærke dette nybrud? 

- Man vil opleve nogle andre typer af udbud. Man vil også opleve at blive inviteret med i mange flere samarbejdsprojekter med Forsvaret, forklarer Trine Bramsen, og kommer herefter med følgende opfordring til virksomhederne: 

- Dette kommer dog også til at kræve noget af virksomhederne: De skal være bedre til at byde ind og være proaktive. Når man rækker hånden ud skal der også være nogen på den anden side til at tage imod den. 

Artiklen er en del af temaet Strategi for dansk forsvarsindustri.

Kommenter artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.093