23948sdkhjf

Molslinjen indkasserer stort dyk i overskuddet og knap 1 mio. færre passagerer på Kattegat

Covid-19 stak en kæp i hjulet på dét, der skulle have været et jubelår for Molslinjen. Det viser færgerederiets nys offentliggjorte årsregnskab.

Hvor de første to måneder af 2020 viste eksplosiv fremgang for både antallet af transporterede køretøjer og passagerer, gik luften selvsagt ud af ballonen da pandemien ramte og fik folk til at aflyse rejser på tværs af landet.

Antallet af transporterede passagerer på hurtigfærgerne over Kattegat faldt med knap 1 mio. personer i coronaåret, mens driftsoverskuddet (EBIT) dykkede fra 470 mio. kr. i 2019 til 337 mio. kr. i 2020 – et fald på 28 pct.

Hvor forårsmånederne var ren elendighed for færgerederiet, var Molslinjen dog også begunstiget af en sommer, hvor danskerne holdt ferie herhjemme, og hvor efterspørgslen på rejser til f.eks. Bornholm eksploderede og resulterede i masser af udsolgte færger. Det samlede antal transporterede personbiler mellem Bornholm og Ystad lå således nogenlunde på samme niveau i 2020 som i 2019.

På positivlisten tæller det også, at virksomhedens skattekammer, egenkapitalen, rent faktisk blev styrket gennem det vanskelige coronaår, og således blev hævet fra 884 mio. kr. i 2019 til lidt over 1 mia. ved udgangen af 2021.

Det betød også, at faldet i omsætning for Molslinjen slet ikke blev så dramatisk, som Covid-19-situationen ellers kunne antyde. Omsætningen faldt fra 1,9 mia. kr. i 2019 til 1,6 mia. i 2020.

Årets samlede resultat for Molslinjen endte med et overskud på 214 mio. kr.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.084