Historiker: Stednavne, familien og royale referencer går igen når nye Mærsk-skibe skal navngives
Med den aktuelle bygning af 13 nye container-feederskibe på et værft i Kina, har rederiet A.P. Møller-Mærsk endnu gang skulle gøre sig overvejelser omkring, hvilke navne man skal finde på til en serie af nybygninger.
Med hvad er egentlig den røde tråd med A.P. Møller-Mærsk og de navne, som rederiet vælger til sine skibe?
Søfart har bedt historiker ved A.P. Møller-Mærsk, cand.mag. Charlotte Krog Andersen, om at give nogle overordnede perspektiver i rederiets navngivning.
- Helt fra rederiets grundlæggelse i 1904 har det været et ønske, at skibene skulle navngives på en måde, så de afspejlede virksomhedens forankring i familien, familiens hjemstavn og skibsfarten, forklarer Charlotte Andersen.
Svendborg
Det første skib i Mærsk-flåden var som bekendt dampskibet ’Svendborg ’, hvor navnet naturligvis refererer til selskabets og familiens hjemby, Svendborg.
- Men de næste skibe kom hurtigt til at afspejle grundlæggeren A.P. Møllers familie med skibsnavne som f.eks. 'Peter', 'Anna', 'Chassie', 'Eleonora' og 'Johannes' , forklarer Charlotte Andersen.
Da antallet af skibe voksede i en grad så man løb tør for familienavne,
begyndte man gradvist at hente navne til skibene uden for familiekredsen.
Men det er vigtigt at understrege, at man gennem rederiets historie aldrig har forladt traditionen med at navngive nye skibe efter familiemedlemmer til rederiets grundlægger.
- Man har typisk brugt familienavne til nogle af de mere markante nye skibe i flåden, forklarer Charlotte Andersen.
- Da A.P. Møller døde i 1965 blev et stort nybygget tankskib, der på daværende tidspunkt var Danmarks største skib, således opkaldt efter grundlæggeren, ligesom det første skib i serien af Triple-E skibene blev opkaldt efter ’Mærsk Mc-Kinney Møller’.
Herudover har der været tradition for at henvise til tidligere ’store’ skibe i flåden ved særlige lejligheder: F.eks. kom rederiets første - såkaldte cellulære - containerskib til at hedde ’Svendborg Mærsk’, som en direkte henvisning til rederiets første skib.
Stednavne i form af danske byer blev som nævnt allerede grundlagt ved første skib, ’Svendborg’, og denne tradition er blevet holdt i hævd lige siden.
Når det første skib i den nye serie af feederskibe bliver døbt, vil det således komme til at hedde ’Nakskov Mærsk’. Dette er navn er også blevet brugt tidligere i Mærsk-flåden. Den fulde serie på 13 feederskibe vil alle blive døbt med navne, der begynder på ’N’ og relaterer sig til nordiske stednavne.
Samme forbogstav
Ved kontrahering af en serie skibe var det praktisk, at skibenes navne begyndte med samme forbogstav. Nybygningerne havde ofte samme specifikationer, og det lettede den tekniske administration, når der kunne henvises til ”C-skibene”, ”G-skibene”, eller, som Charlotte Andersen forklarer, med de nye ”N-skibe”, hvor traditionen bliver videreført.
Triple-E
Serien på 31 Triple-E skibe rummer sådan set mange af de ting, som Mærsk lægger vægt på, når man navngiver nye skibe:
- Alle skibe i serien begynder med ’M’.
- Første skib i serien bærer navnet på et fremtrædende medlem af grundlæggerens familie, nemlig ’Mærsk Mc-Kinney Møller’
- Mange af skibene bærer fornavne taget fra medlemmer af grundlæggerens familie, f.eks. ’Marie Mærsk’, ’Maren Mærsk’ eller ’Morten Mærsk’
- Mange af skibene bærer navne i form af fremtrædende stednavne i form af byer i Danmark og udlandet, f.eks. ’Maribo Mærsk' eller ’Milan Mærsk’
Det eneste skib i Triple-E serien, der stikker ud fra ovenstående system er ’Majestic Mærsk’.
Dette er hverken et stednavn eller et navn, der relaterer sig til grundlæggerens familie.
Men også her er der en god forklaring, fortæller Charlotte Andersen.
- Hver gang et skib bliver døbt, bliver der jo udnævnt en gudmoder, der varetager selve dåbsceremonien. I de tilfælde, hvor der er et medlem af kongefamilien, der døber skibet, får skibet oftest et navn, der afspejler det royale islæt. ’Majestic Mærsk’ blev således døbt af HKH Kronprinsesse Mary. Andre eksempler er ’Sovereign Maersk’ og ’Regina Mærsk’, forklarer Charlotte Andersen.
Supplyskibe
Efterhånden som Mærsk-konglomeratet fik flere og flere ben at stå på, udviklede der sig også nye traditioner.
Da rederiet kastede sig over olieboreaktiviteter i Nordsøen gik man i gang med at opbygge en flåde af supply-skibe.
- Her stiftede rederiet en ny tradition, hvor man valgte skibsnavne, der på forskellig vis udtrykte noget konkret og handlingsorienteret som f.eks. ’Mærsk Helper’, ’Mærsk Launcher’ eller ’Mærsk Assister’.
Boreriggene hos Maersk Drilling, blev også omfattet navne på rigge og boreskibe, der udtrykte kraft og vilje for at afspejle de barske arbejdsforhold i Nordsøen, f.eks. ’Maersk Invincible’, ’Maersk Explorer’ eller ’Maersk Venturer’.
Floder er også blevet brugt som skibsnavne, det skete med den relativt nye serie af feederskibe til Østersønetværket, hvor alle skibene er opkaldt efter floder, der løber ud i Østersøen, f.eks. Vistula Mærsk’, ’Volga Mærsk’, ’Vayenga Mærsk’, ’Vuoksi Mærsk’, ’Venta Mærsk’ og ’Vilnia Mærsk’.
Geografiske lokationer
Geografiske lokationer og grundlæggerens familienetværk synes derfor at være en rød tråd gennem hele historien.
Det første skib blev således navngivet efter en geografisk lokation i Danmark, nemlig Svendborg, og de kommende nybygninger kommer tilsvarende til at blive opkaldt efter geografiske lokationer.
Trods de mange traditioner, så har der altid været undtagelser.
Et godt eksempel er brugen af navnene ’Valkyrien’ og ’Prima’, som ikke refererer til navne eller geografi, men til familiens historie.
Kaptajn Peter Mærsk Møller, A.P. Møllers far, førte sejlskibe med disse navne i perioden inden han købte sit første dampskib i 1886.
