23948sdkhjf

Norsk forsvar vil have 15 milliarder i erstatning hos DNV GL for tabt fregat

Det norske Forsvaret har lagt op til et dramatisk efterspil, efter at fregatten 'Helge Ingstad' i november 2018 gik tabt efter kollisionen med tankskibet 'Sola TS'.

Ifølge Teknisk Ukeblad vil Forsvaret have klasseselskabet DNV GL til at betale en erstatning på 15 mia. norske kroner (10,25 mia. kroner) som erstatning for, at fregatten sank. Baggrunden for erstatningskravet er havarirapporten, som peger på, at vandet trængte hurtigt ind i skibet på grund af hule propelleraksler. 

Det var DNV GL, som i 2016 udstedte et nyt certifikat til skibet, der var gældende indtil 2021. Klasseselskabet mener dog ikke, at det har noget ansvar for, at fregatten gik ned. 

- Vi har gennemgået sagen grundigt og mener, at kravet er ubegrundet. Der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag, og der er heller ingen årsagssammenhæng mellem det klasseoptag, som DNV GL havde ansvaret for, og 'Helge Ingstad's forlis og efterfølgende tab, skriver DNV GL kommunikationschef Chalotte Bjørn til Teknisk Ukeblad.

Erstatningssagen kommer for retten den 21. september næste år.

Læs også: Norsk havarikommission skyder med skarpt i Helge Ingstad-rapport

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111