23948sdkhjf

Rangliste: Her er de største batteripakker i dansk søfart

Se billederne: Selv Mærsk er nu gået i gang med at installere batterier på sine containerskibe og danske rederier råder nu over nogle af verdens største batterier på deres skibe. Tjek billederne i galleriet for at finde skibet med de største batterier
Batterierne breder sig i dansk skibsfart, og udviklingen vækker international opsigt.

Det blev således en nyhed hos de internationale nyhedsbureauer, da verden største - rene - batterifærge gik i drift mellem Søby og Fynshav.

Og i forrige uge ønskede verdens største containerrederi, Maersk, så at bidrage til batterifesten. Det skete da rederiet offentliggjorden planen om at udstyre det første containerskib i flåden med batterier.

Men med en batterikapacitet på 600 kWh er Mærsk-pakken relativt lille, som man kan se på oversigten på dette opslag.

Og det skyldes selvsagt, at Mærsk-skibet alene bruger energien fra batteripakken som supplement i perioder med ekstra behov for energi - såkaldt peak shaving - mens batterierne leverer al energi til hele fremdriften hos både ’Ellen’ og hos Forsea-færgerne mellem Helsingør og Helsingborg.

Næste skib
Den næste nye batterifærgeprojekt bliver introduktionen af hybridfærgen mellem Marstal og Rudkøbing.

Skibsdesigner Lars Jordt har været med i projektet fra start.

Han oplyser til Søfart, at færgen får en batteripakke på 316 kWh.

- ’ÆrøXpressen’ skal sejle på batterier fra før ankomst til efter afgang i havnene, altså i forbindelse med afgang og ankomst, forklarer Lars Jordt. Han fortsætter:

- Vi satser på, at havneliggetid bliver helt emissionsfri og desuden lydløs.

- Skibet er bygget således at batteripakken kan udvides på et senere tidspunkt, således at en større del af overfarten kan foregå på batterier. Batteripakken skal oplades fra land om natten og ved længere havneophold i Marstal, og suppleres efter behov under sejlads, slutter Lars Jordt.

Med batteri til Rostock
Et lignende driftsmønster med batteripakke ser man hos Scandlines-færgerne mellem Gedser og Rostock.

På hver af de to færger har man erstattet én af de fem dieselgeneratorer med en batteripakke på 1500 kWh på hvert skib.

Også her giver batterierne hurtig effekt til accelerationer - specielt ved afgang Gedser - samt muligheden for at reducere antallet af motorer i drift i den periode, det tager at sejle ind til Rostock og ud igen.


























Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109