23948sdkhjf

Er der virkelig brug for udenlandsk arbejdskraft i Det Blå Danmark?

DEBAT: Der er ikke nogen dokumentation for, at de danske rederier mangler adgang til arbejdsskraft. Snarere tværtimod, lyder det fra dagens debattør
Dette debatindlæg er skrevet af Kurt Rye Damkjær, kaptajn og teknisk chef i Survey Association

Et nyt netværk af erhvervsorganisationer har set dagens lys. Netværket kalder sig ’5 Styrker’. Danske Rederier er et af de fem medlemmer.

I en meddelelse, som blev lagt på Danske Rederiers hjemmeside den 21. marts, argumenterer de fem lobbyorganisationer for, at dansk erhvervsliv skal have øget og bedre adgang til at bruge udenlandsk arbejdskraft.

Et par af argumenterne, der bruges, er, at de økonomiske vismænd mener, at der vil være brug for 70.000 flere udlændinge frem til 2025 for at fastholde den høje vækst, et andet - at udlændinge forlader Danmark, når det ikke går så økonomisk godt. Hvis det skulle gælde for den maritime branche, så burde der ikke være en eneste udlænding tilbage.

Ren tristesse
På det generelle plan er der kun at bemærke, at økonomiske analyser og vismændenes rapporter er meget dårlige til at forudsige fremtiden. Dagbladet information lavede i 2013 en analyse af de sidste fire årtiers forudsigelser fra de forskellige økonomiske råd og finansministeriet. Den viste, at kun en ud af 35 rapporter ramte indenfor skiven. Med andre ord ikke just sandhedsvidner.

Når de fem organisationer skriver om den høje vækst, så er de fleste enige om, at væksten i denne omgang er for aftagene, og for rederierne er resultaterne og fremtidsudsigterne med enkelte undtagelser den ren tristesse.

Rederibranchen har hidtil usete muligheder for at beskæftige udenlandsk arbejdskraft

Man kan kun undre sig over, at Danske Rederier, kaster sig ind i ønsket om øget adgang til udenlandsk arbejdskraft. Intet andet dansk erhverv har bedre muligheder for at bruge udenlandsk arbejdskraft, og det endda under forhold, hvor det er lovbestemt, at danske faglige organisationer ikke må indgå overenskomst.

Musen og elefanten
Det er svært ikke at få den mistanke, at Danske Rederier skjuler sig bag de 4 andre medlemmer af gruppen, ligesom musen i historien om musen og elefanten der går over en bro, og hvor musen siger til elefanten ’nej, hvor vi gungrer’. I røgsløret heraf håber man så nok på, at få sat minimumslønkravet til udenlandsk arbejdskraft ned på et niveau, hvor man på kontorer som førhen i skibene, skifter store dele af arbejdsstyrken ud.

Mon jeg er den eneste, der har svært ved at se, at der skulle være behov for yderligere adgang til udenlandsk arbejdskraft i rederierhvervet? Det kan ikke gælde det område, hvor langt den største beskæftigelse findes - til søs.

Hvor så? Tilbage er alene stillinger på kontorerne i land. Drejer det sig om de traditionelle landstillinger, udenfor de tekniske afdelinger og i nogen grad operationsafdelingerne, så er der mig bekendt ikke problemer med at rekruttere.

Masser af arbejdskraft
Der er problemer med at fastholde arbejdskraften, hvilket påvises af en nylig undersøgelse, der afslører, at mange ledere ønsker sig væk fra branchen. Men det er en anden sag og kræver andre virkemidler.

Der er ledige hænder med maritime kompetencer, men med en forventning om, at løn og ansættelsesvilkår som matcher det øvrige arbejdsmarked.

For arbejdskraft med maritime kompetencer - maskinmestre, navigatører og skibsingeniører - er der intet som tyder på mangel på arbejdskraft. Tværtimod. Vel vidende at det mest af alt må sammenlignes med en vox-pop, så gav et nyligt opslag på Facebook, forfattet af undertegnede rigtig mange nedslående tilbagemeldinger på, at mange ikke kan finde sig en fornuftig beskæftigelse indenfor deres kompetenceområde. Der er sent utallige uopfordrede ansøgninger og ansøgninger til opslåede stillinger, hvoraf langt størstedelen end ikke bliver besvaret.

En henvendelse til Lederne Søfart viser, at de har stor arbejdsløshed set i forhold til den generelle ledighed på det danske arbejdsmarked. En lignende henvendelse til maskinmestrenes forening, forblev trods flere rykkere, ligeså ubesvaret som de uopfordrede ansøgninger. Den enkelte læser kan så selv gætte på baggrunden.

Min påstand er, at der er masser af arbejdskraft at få, så længe man er parat til at tilbyde attraktive løn og arbejdsvilkår. Her halter rederibranchen på næsten alle parametre bagefter. Læg hertil de ringe økonomiske resultater for rederierne, som har præget de sidste mange år, og hvor der ikke skal megen analytisk sans til, for at se, at det også vil præge fremtiden. Det er en giftig cocktail.

Ny begyndelse
Hvad blev der af de 50.000 arbejdspladser som de sidste 20 år er forsvundet ud af det maritime cluster?

Branchen har i de seneste 20 år været udsat for et massivt tab af arbejdspladser. I slut 90’erne mente man, at der var beskæftiget omkring 140.000 i det maritime cluster. Det tal er nu nede på 90.000. Jeg tvivler endda på de 90.000, med mindre man da tæller selv alle de, der har løst fritidsfiskertegn med.

Derfor må rederierhvervet genopfinde sig selv eller dø

Det er på tide, at politikerne stopper med igen og igen at falde på halen, når rederierhvervet kommer rendende med ønsker om nye støttetiltag, hvilket typisk bare kan oversættes til et krav om øget adgang til udenlandsk arbejdskraft. Og det er på tide, at erhvervet trækker sig op ved håret og indser, at de nuværende forretningsmodeller ikke peger ind i fremtiden. Det burde hverken oppustet spind om styrkeposition, talenter, bruttoindtjening osv. sløre for de nationale beslutningstagere.
Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.11