”Hvor mange skal voldtages, før det er vigtigt?”
Adjunkt Lisbeth Anna Skræ, som står bag undersøgelse om seksuel chikane af kvindelige skibsofficerer, opfordrer branchen til at tage problemet mere alvorligt
– Nogle kvinder oplever det bare som et vilkår, man må finde sig i, hvis man vil være i den branche, siger adjunkt Lisbeth Skræ, Simac. Foto: Seahealth
Heller ikke #Metoo-kampagnen har fået kvinderne til tasterne, og det er der en række forklaringer på ifølge adjunkt Lisbeth Skræ fra den maritime uddannelsesinstitution Simac i Svendborg. Hun er en af forfatterne til en rapport om seksuelle krænkelser mod kvinder i den danske handelsflåde fra 2015.
Rapporten, som var et afgangsprojekt på Masteruddannelsen i teknisk miljøledelse på DTU, viste, at 78 pct. af de adspurgte kvindelige skibsofficerer på et tidspunkt i karrieren har oplevet at blive udsat for kønskrænkelser. Men kvinderne undlader som oftest at anmelde krænkelserne, fortæller Lisbeth Skræ.
– Nogle kvinder oplever det bare som et vilkår, man må finde sig i, hvis man vil være i den branche. Og man kan komme til at fremstå som svag, hvis man rapporterer det, siger Lisbeth Skræ.
Reel jobrisiko
Hun har selv været søfarende og har oplevet flere episoder med seksuel chikane, både i form af lumre tilbud eller få betvivlet sin faglighed på grund af sit køn. Men for kvindelige søfarende kan der også være en reel jobrisiko ved at ’sladre’ om sexchikane, fortæller Lisbeth Skræ.
– Vi fik tilbagemeldinger fra kvinder, som havde oplevet krænkelser, men hvor det var dem, som blev flyttet fra jobbet. Det vil sige, at det ikke var dem, som havde udøvet krænkelserne, som blev problemet om bord, siger hun.
Læs også: #MeToo-kampagnen stopper ved dansk søfart
Mens #MeToo-kampagnen eksempelvis har ført til debat i den maritime branche i såvel Sverige som Norge, har der siden rapporten blev offentliggjort været forholdsvis stille om emnet i Det Blå Danmark. Det, tror Lisbeth Skræ, skyldes, at de kvindelige søfolk blev skræmt fra at udtale sig, efter en meget hård tone i debatten i kølvandet på rapporten.
Blev svinet til på Facebook
– Søfart er jo meget småt i Danmark, og jeg tror ikke, der er nogen kvinder der vil stå frem og sige, det er mig. Fordi de kvinder, der udtalte sig inde på Facebook-siden Søfolk og sagde, at det er også sket for mig, de blev svinet til af mændene, bogstavelig talt. Det var virkelig et sprog, jeg sjældent har set, og det har måske fået kvinderne til at opgive debatten, for der har været stille lige siden, siger hun.
I branchen har det været antydet, at problemet med kønschikane kan være overdrevet i undersøgelsen, hvor der var 65 kvinder, som svarede ud af godt 120 kvindelige officerer i den danske handelsflåde.
– Men helt ærligt, det provokerer mig lidt, når de siger det ikke er så vigtigt, fordi der er så få. Hvor mange skal der voldtages, før det er vigtigt? For der er to af dem vi har (på Simac, red.), der faktisk er blevet voldtaget, mens de passede deres arbejde. Det er jo helt urimeligt, lyder det fra Lisbeth Skræ, der tilføjer:
– Det er meget ærgerligt at rederier og fagforeninger ikke synes, det er et problem, men at vi samtidig stadig får studerende hjem fra praktik der har oplevet seksuelle krænkelser i forskellig grad.
Handler om magt
Lisbeth Skræ understreger, at seksuel chikane i høj grad handler om magt.
– Det handler jo i virkeligheden ikke om sex, men om udøvelse af magt over for et andet menneske. Vi kan også se i vores undersøgelse, at der er mænd, der gerne vil styre kvinder - eller andre mænd - og få magt over andre. Det synes jeg er ret vigtigt, og det har manglet lidt i debatten.
