23948sdkhjf

Fjord Line i direkte konkurrence med Color Line

Fjord Line, der har operationel base i Hirtshals, går nu i direkte clinch med sin store norske konkurrent.
Fjord Line satser nu på direkte parallelsejlads med konkurrenten Color Line på dennes bedst indtjenende rute over den ydre Oslofjord mellem Sandefjord og Strømstad. Det meddeler det norsk-ejede Fjord Line, der har driften af sine to dansk-flagede færger placeret i Hirtshals, i en pressemeddelelse.

Fjord Line har tidligere offentligt udtrykt interesse for at starte en ny færgerute mellem Langesund i Norge og Strømstad i Sverige, når rederiet ved årets udgang har fået leveret to nye færger til ruterne ud fra Hirtshals. Dermed har Fjord Line sin nuværende ro/pax-færge Bergensfjord ledig til at udvide forretning.

Color Line fik for nylig en bod på 145 mio. NOK for - i strid med EU's konkurrencelovgivning - at have indgået aftale med havnen i Strømstad om eneret til at anløbe den svenske havn. Noget, der har givet Fjord Line mod på at komme ind på den lukrative rute, som i stor stil bruges af norske indkøbsrejsende, der er tiltrukket af de lavere priser i Sverige. Ifølge Fjord Line er det dog mest optimalt at benytte Sandefjord i stedet for som tidligere udmeldt Langesund, der ligger længere væk fra Strømstad. Derfor har Fjord Line nu indleveret ansøgninger i begge havne om anløb.
Samtidigt har Fjord Line præsenteret en mulig fremtidig ombygning sin nuværende ro/pax-færge til den noget mere passagerorienterede færgerute mellem Sandefjord og Strømstad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109