23948sdkhjf

Tre meter gør forskellen: Havn i mål med omfattende sejlrendeprojekt

Esbjerg Havn er i mål med en uddybning af sejlrenden. Målet er at lokke større og tungere skibstrafik til

3,5 meter.

Så meget dybere er sejlrenden i Esbjerg Havn blevet som led i et større strategisk projekt for den sydvestjyske havn.

Den uddybede sejlrende betyder nemlig, at havnen nu kan tage imod markant større skibe, hvilket både gavner havnens grønne forretning og position som logistikhavn for NATO.

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

I alt er der blevet suget, gravet og flyttet 3.702.000 kubikmeter materiale, og dermed er indsejlingen til Esbjerg Havn nu uddybet fra 9,3 til 12,8 meter. 

Havnedirektør Dennis Jul Pedersen kalder det afsluttede projekt for en 'milepæl, der løfter hele havnens kapacitet og potentiale".

Fordoblet godsmængde

Og 3,5 meters forskel lyder måske ikke af meget – men det gør en verden til forskel, lyder det fra direktøren. 

- Med uddybningen skaber vi mulighed for at fordoble vores godsmængde over det næste årti. Det er et kvantespring for både vores kunder og for Danmarks rolle i den internationale energiforsyning og i forsvarssamarbejdet, siger Dennis Jul Pedersen, direktør for Esbjerg havn.

Med en dybere sejlrende, er Esbjerg Havn bedre i stand til at håndtere både større og tungere skibe. Det betyder, at havnen kan håndtere langt større godsmængder og derfor er havnens ambitiøse målsætning en fordobling.

Esbjerg Havn har i de senere år satset massivt på udskibning til havvindsprojekter. Fremtidens installationsfartøjer og komponenter til havvind vokser både i størrelse og vægt – og det kræver større dybde, hvilket nu er skabt.

Endelig styrkes Esbjerg Havns muligheder for at modtage store ro/ro-skibe og dermed også militære fartøjer. Det betyder at skibe med militært udstyr i endnu højere grad nu kan lægge til og operere hurtigere og mere effektivt i tilfælde af øget beredskab. Allerede nu er anløbet af skibe stort og uddybningen baner vejen for, at der kan skaleres i endnu højere grad.

- Vi ser allerede nu, at både vindindustrien og forsvarsalliancen har brug for en havn, der kan tage imod markant større skibe. Det er ikke længere noget, der ligger ude i fremtiden – det er her og nu. Og nu er vi klar, siger Dennis Jul Pedersen.

Fakta: Uddybning af sejlrenden i Esbjerg Havn

  • Uddybningen af sejlrenden er er blevet gjort muligt via støtte på 211 millioner kroner fra EU’s infrastrukturfond, Connecting Europe Facility (CEF). 
  • Bevillingen betød også, at Esbjerg Havn blev optaget i EU’s Trans-Europæiske Transportnetværk (TEN-T) som et strategisk transportknudepunkt.
  • Det er en 21,6 km lang sejlrende gennem Grådyb, der nu er gravet færdig. En stor del af det opgravede materiale er blevet genanvendt i udbygningen af havnens sydlige områder.
  • Projektet er færdigt til tiden og under budgettet.

Kilde: Esbjerg Havn

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081