23948sdkhjf

Efter ti uger: Sidste store vragdel er bugseret væk fra kollapset bro

Myndighederne kalder det en milepæl

Den sidste store vragdel er nu fjernet fra den kollapsede Francis Scott Key Bridge i Baltimore. 

Broen kollapsede efter en kollision med 'Dali'  i slutningen af marts, og siden har det nu fjernede stykke bro-element - blandt mange andre - blokeret den 700 fod brede Fort McHenry Federal Channel, der fører ind til havnen i Baltimore.

Det skriver mediet GCaptain.

Arbejdet med at fjerne det sidste store broelement foregik både over og under vandoverfladen med maskiner, der har skåret betonstykker, kabler og stålarmering fra hinanden og til sidst trukket dem op med store entreprenørmaskiner. 

Nu hvor det sidste store stykke bro-element er fjernet, vurderer myndighederne at Fort McHenry Federal Channel er helt farbar omkring 8 til 10 juni. Det markerer, i følge myndighederne, en milepæl i oprydningsarbejdet efter brokollapset.

Mulig fejl

Den 2,5 km lange stålbro, Francis Scott Key Bridge i Baltimore nord for Washington DC, kollapsede natten til tirsdag 26. marts, efter at være blevet påsejlet af et 300 meter langt fragtskib. 

Fragtskibet "Dali", der sejler under Singapores flag, var chartret af Mærsk.

Ved påsejlingen var det på vej ud af havnen i Baltimore og skulle til Colombo i Sri Lanka.

Flere eksperter peger på fejl på enten styretøj eller maskinen som mulig årsag til, at besætningen mistede kontrollen over skibet, og at det dermed endte med kollision. 

Ifølge Ritzau berettede myndighederne, at de kort før kollisionen havde hørt mayday fra ’Dali’ om, at man havde mistet strømmen ombord og havde problemer med fremdriften.

Et nødsignal fra skibet fik myndighederne til at lukke broen for trafik, inden skibet ramte. Men der var stadig vejarbejdere i gang med at fylde huller i vejen, hvilket betød, at sammenstødet fik dødelig udgang.

Fire mennesker blev bjærget umiddelbart efter sammenstødet, men seks mennesker meldes omkomne efter at være faldet i vandet. Trods intensiv eftersøgning har det ikke været mulig at finde og bjærge dem.

Myndighederne indstillede eftersøgningen efter overlevne den 27. marts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125