EU er flere skridt foran andre dele af verden i at regulere skibsfartens udledninger. Men medlemslandene er ikke i mål endnu.
Sådan lyder det fra den danske shippingvirksomhed Zeronorth, her et par dage inde i den valgkamp til Europarlamentet, der kulminerer i stemmeboksene den 9. juni.
På to fronter kan EU skubbe mere på, for at tilskynde til skibsfartens grønne omstilling, siger Søren Christian Meyer, adm. direktør i virksomheden, som arbejder med at reducere maritime virksomheders drivhusgas-udslip via diverse software-løsninger.