23948sdkhjf

Havn lander ny aftale som base for installation af havvind i Østersøen

En ny ordre fra vindmølleproducenten Siemens Gamesa gør Rønne Havn til installationshavn for store vindmølleprojekter i Østersøen frem mod 2030

Siemens Gamesa vil igen bruge Rønne Havn som installationshavn.

Det oplyser Rønne Havn i en pressemeddelelse.

Siemens Gamesa brugte i 2020 første gang Rønne Havn til havvindparken Kriegers Flak, som var havnens første havvindprojekt.

Den nye aftale gør Rønne Havn til installationshavn for Siemens Gamesa vindmølleprojekter i Østersøen med en samlet kapacitet på mere end en gigawatt.

Ifølge lokale medier er der tale om havvindprojekter, som forventes at blive lanceret inden 2030 og vil strække sig over en to-årig periode.

Omregnet svarer en gigawatt havvindkapacitet svarer til cirka 71 havvindmøller med en kapacitet på 14 megawatt og en vingediameter på 236 meter.

- Vi er meget stolte over endnu engang at være valgt som installationshavn for kommende havvindmølleprojekter. Med det ansvar følger også en enestående mulighed for at demonstrere vores erfaring og kunnen som installationshavn, siger Lars Nordahl, adm. direktør for Rønne Havn. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109