23948sdkhjf

Vidste MAN, det var et krigsskib, de solgte motorer til i Myanmar?

Enhver person med kendskab til krigsskibe og sømilitære operationer kunne se på beskrivelser og tegninger, at ’UMS Moattama’ var et krigsskib. Alligevel bedyrede MAN over de de danske myndigheder, at skibet var civilt. Nu vil myndighederne undersøge sagen

Danske myndigheder fik forkerte oplysninger, da MAN Energy Solutions søgte om tilladelse til at sælge skibsmotorer til militæret i Myanmar. 

MAN forklarede, at motorerne var til et civilt skib, der slet ikke kunne bruges som krigsskib. 

For en søofficer er det efter min opfattelse ikke svært at se, at der er tale om et skib indrettet til militære formål. Skibet har de karakteristika, der knytter sig til den klasse af skibe Pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen

Nu vil myndighederne undersøge sagen, for skibet blev kort efter udstyret med våben og indsat i flåden.

Det skriver dagbladet Politiken som en del af en artikelserie i den forløbne uge.

Selv om MAN Energy Solutions er tyskejet, er det tidligere B&W Diesel  Danmarks største maritime virksomhed, og hovedsædet for design, salg og produktion af totaktsmotorer til store skibe ligger i København.

Da selskabet i 2018 ansøgte de danske myndigheder om tilladelse til at sælge skibsmotorer til et skib bestilt af militæret i Myanmar, var der undladt centrale oplysninger, skriver Politiken.

Selskabet undlod at fortælle Erhvervsstyrelsen og Justitsministeriet, at det allerede havde solgt motorer til en række tilsvarende skibe. Og at disse skibe alle var bevæbnede krigsskibe i de respektive landes søværn. Det fremgår af Politikens aktindsigt i sagen.

Myndigheder beder om ny teknisk vurdering

Den ledende talsmand for MAN Energy Solutions har efter Politikens første artikler om leverancen af danske skibsmotorer til et krigsskib i Myanmar skrevet følgende i en mail: »Alle vores skridt i denne sag er sket i fuld overensstemmelse med dansk, tysk og EU-lovgivning. Hvis dette skib (’UMS Moattama’, red.) anvendes som krigsskib, er vi (MAN Energy Solutions, red.) blevet bedraget, og vi fordømmer dette«. Siden har MAN ikke reageret på henvendelser per mail, SMS eller telefonopkald fra avisen. 

På baggrund af Politikens afdækning af sagen skriver Erhvervsstyrelsen i en mail, at »der nu foreligger en række nye oplysninger, som betyder, at styrelsen vil bede FMI om en fornyet teknisk vurdering af, om der er tale om et dual use-produkt«.

Hvis man har snydt, man man drages til ansvar

Ph.d. Kim B. Olsen er forsker i effekten af internationale sanktioner som udenrigs- og sikkerhedspolitisk instrument. Han understreger, at omgåelse af EU’s sanktioner kan straffes med op til fire års fængsel. Kim B. Olsen henviser til dommen mod det fynske selskab Dan Bunkering, der i 2021 blev idømt en bøde på 34 mio. kr. for at sælge sanktionsbelagt jetbrændstof til brug af russiske kampfly i den syriske borgerkrig.

- Hvis en dansk virksomhed bevidst har forsøgt at snyde eller omgå reglerne, kan den drages til ansvar for det. Men alle sager er unikke. Modsat Dan Bunkering-sagen er det i denne sag påfaldende, at virksomheden selv har kontaktet de danske myndigheder. Spørgsmålet er så, om myndighederne har fået det fulde billede, siger Kim B. Olsen til Politiken.

Tidl. kontreadmiral: Enhver kunne se, det var et krigsskib

I en artikel i Politiken tidligere på ugen vurderede pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, at enhver person med kendskab til krigsskibe og sømilitære operationer kunne se på beskrivelser og tegninger, at ’UMS Moattama’ var et krigsskib. Det 125 meter lange fartøj med helikopterlandingsdæk og faciliteter til at transportere flere hundrede personer og tungt udstyr var også på tegnebrættet oplagt til brug som krigsskib.

Politiken havde bedt Torben Ørting Jørgensen gennemgå en del af den ansøgning, som den danske afdeling af MAN Energy Solutions (tidligere B&W Diesel) i januar 2018 sendte til de danske myndigheder.

- For en søofficer er det efter min opfattelse ikke svært at se, at der er tale om et skib indrettet til militære formål. Skibet har de karakteristika, der knytter sig til den klasse af skibe, der bruges til transport af soldater og specialoperationsstyrker, der kan ilandsættes med specialfartøjer eller med helikoptere, forklarede Torben Ørting Jørgensen til Politiken. 

I 2018 var Myanmars militær dybt involveret i folkedrabet på den etniske befolkningsgruppe rohingyaerne. Al eksport af udstyr, der kunne bruges af militæret, var forbudt, men Justitsministeriet godkendte salget efter rådgivning fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156