Sandsugerne arbejder typisk arbejde tæt på kysten, hvilket er typisk tæt på kysten med sandindvinding/sandsugning/opmudring/stenfiskeri og lignende. Men de kystnære aktiviteter er nu kommet i klemme i forbindelse med en større lovændring. Arkivfoto: Hanne Hjermitslev

Sorte huller efter sandsugning er et problem for det maritime miljø, der kan føre til strammere vilkår for råstofudvinding i danske farvande.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) vil i første omgang bede Miljøstyrelsen vurdere, om der kan stilles vilkår for maritim råstofudvinding, der mindsker risikoen for døde sandsugningshuller.

I næste omgang handler det om den nationale råstofplan, som er færdig senest i 2025, og bedre udnyttelse og genanvendelse af råstoffer bl.a. gennem nedrivningsplaner

Råstoffelterne reduceres fra 7 til 5 pct. af havarealet og særligt i Køge Bugt i den ny aftale, som alle 12 partier om havplanen indgik onsdag 7. juni.

- Intet tyder på, at behovet for sand og grus bliver mindre i fremtiden, fastslog Magnus Heunicke i miljøudvalgets offentlige møde torsdag 8. juni om sandsugning, der var indkaldt af miljø- og naturordfører Torsten Gejl fra Alternativet. 

Halvdelen går til kystbeskyttelse, og den anden halvdel går til at lægge om fjernvarmerør, byggeri og anlæg og den grønne omstilling bl.a. til at lægge under fjernvarmerør.

Indvindingen er ikke grøn, selv om råstofferne bruges grønt, anførte Magnus Heunicke. Med andre ord kan en påvirkning af havmiljøet ikke undgås. Miljø og forsyning med værdifulde råstoffer skal altså vejes op mod hinanden i Miljøministeriets tilladelser.

- Der gives ikke tilladelse i ålegræs, der er vigtig for biodiversiteten, understregede han.

Det var Alternativets Torsten Gejl, der havde sendt spørgsmålet afsted til ministeren. Foto: Folketinget

Dyk i Køge Bugt

Problemet med sorte huller efter stiksugning er ikke nyt, men eksistensen af dybe huller med svovlbrinte er ukendt for de fleste. Det er landet på den miljø- og råstofpolitiske dagsorden på grund af Alternativets Torsten Gejls dykkertur den 25. august sidste år med Sea Shepherd og måleinstrumentbyggeren Jan Henningsen.

De sprang i vandet i Køge Bugt 7 km fra kysten på GPS-positionen N5531683/ E01225030. Området kaldes "Akvariet".

På havbunden ca. 10 meter under havoverfladen er der en fordybning på ca. 6-10 meter og en diameter på omkring en snes meter. Han dykkede langs ankertovet, og i skillelinjen mellem havbund og stiksugehullet bliver det knaldsort. Han hang i vandet og kunne til sidst intet se. ikke se sine ben. I hullet er der boblende svovlbrinte i det døde, rådne og iskolde vand.

- Der må være tusindvis sådanne huller med kæmpe indvirkning på havmiljøet. Konsekvenserne af råstofindvindingen er et ubeskrevet kapitel i dansk miljøhistorie. Det er gået fuldstændigt under radaren, sagde Torsten Gejl.

Sæsonbetinget

Miljøstyrelsen bekræfter eksistensen af de sorte svovlbrintefyldte huller, men der kræves flere betingelser for at kunne opstå, herunder iltsvind typisk i sensommeren, stillestående vand og varme temperaturer. Hullerne vil ikke brede sig, for ilten nedbrydes om efteråret.

Miljøstyrelsen vurderer det som usandsynligt, at svovlbrinte er permanent til stede i hullerne, oplyste miljøministeren.

- Uanset at det ikke er hele året rundt, vil vi ikke og kan vi ikke have permanent sorte huller i vores farvande, erklærede Magnus Heunicke.

Torsten Gejl tvivler på Miljøstyrelsens antagelse, at det kun er et sommerfænomen, så han organiserer en dykning til vinter. Han påpeger, at det er svært for naturen at genoprette sig, når alt liv udslettes en gang om året.

Havneklampning

Et vilkår for udvinding af råstoffer kunne være, at feltet efterlades med skrå kanter som en skål og ikke som en cylinder i havbunden. Så undgår man en svovlpøl, når vandet lettere kan bevæge sig gennem fordybningen.

Her vil det være et minus, at en skrå skrænt berører et større havbundsområde.

Man kunne også fylde stiksugehuller med sand fra sejlrender, men her skal man tage højde for sedimentets forurening.

- Vi forsøger allerede at bruge sandsugehullerne til klampning. Den ene af klamppladserne til Lynetteholm er et tidligere sandsugningshul, oplyste miljøministeren.

- Vi kan ikke tale om vindmøller, skoler, sygehuse, fjernvarme uden at erkende, at der skal bruges råstoffer til det. Samrådet og ikke mindst havplanen viser, at alle Folketingets partier er enige om det. Så lad os gøre det på den miljørigtig bedste måde, siger Magnus Heunicke.

Undersøgelse

Ifølge Torsten Gejl lovede erhvervsminister Morten Bødskov (S) mundtligt i det sidste forhandlingsmøde om havplanen, at der foretages en omfattende undersøgelse af råstofindvindingshullerne forud for råstofplanen i 2025, herunder om genetablering af natur. I havplanen stipuleres, at regeringen vil iværksætte en undersøgelse af reduktionen forud for den kommende råstofplan.

Havplanen bebuder generelt restriktioner for klapning på vanddybder under 6 meter, hvor der er stor forekomst af ålegræs, tang, fiskeyngel og fugle. Der laves dog en undtagelse for Limfjorden.

- På den anden side af sommerferien vil jeg spørge, hvor langt vi er med at designe undersøgelsen. Det er 102 felter og formentlig tusindvis af huller. Næste fase af dansk råstofindvinding i havet skal ske meget klogere, så vi ikke har en masse svovlpøle stående på bunden af havet, siger Torsten Gejl.

-Der må være tusindvis sådanne huller med kæmpe indvirkning på havmiljøet. Konsekvenserne af råstofindvindingen er et ubeskrevet kapitel i dansk miljøhistorie. Det er gået fuldstændigt under radaren. Torsten Gejl, MF, Alternativet