Større og tungere - Jutlandia har forfinet kunsten at løfte en vindmøllevinge ud over kajkanten
Store overarme gør det ikke alene, når danske havvindmøller skal ud over kajen og ud i verden.
Det kræver bomstærkt løftegrej og erfarne specialuddannede medarbejdere, når de flere hundrede tons tunge tårnelementer, naceller, nav og møllevinge skal bakses rundt i havnene og klargøres inden den videre færd.
Næste generation af havvindmøller bliver endnu større og dermed også endnu tungere. Samtidig vil markedet boome i de kommende år, når de politiske ambitioner i Europa om selvforsyning og grøn energi for alvor tager fart i de kommende år.
Det stiller store krav til aktørerne i forsyningskæden til offshore-eventyret – ikke mindst, når det gælder finansieringen af de nye store investeringer, der venter forude.
Strategisk fokus
En af de mest erfarne aktører i netop dette afgørende led i offshore vindindustriens forsyningskæde er terminal- og stevedorevirksomheden Jutlandia Terminal i Esbjerg.
Her er direktør Kristian Svarrer tredje generation i familievirksomheden.
- Jutlandia Terminal har arbejdet med offshore vind i 20 år. Vi har været med siden starten her på Esbjerg Havn, fortæller direktør Kristian Svarrer.
- Vi besluttede fra starten, at vi ville gøre offshore vind til et strategisk fokusområde. Det har været med til at sikre, at vi har kunnet vokse med markedet og de stadigt større og tungere offshore vindmøller.
- Vi står med en spændende udfordring fordi udviklingen går mod stadigt større og tungere havvindmøller. Vægten stiger. Det grej, der skal til for at håndtere offshore vindmølle-elementer skal følge med og det bliver ikke bare tungere og større, det bliver også dyrere og dyrere Kristian Svarrer, CEO og hovedaktionær i Jutlandia Terminal
Skærpet konkurrence
Kristian Svarrer lægger ikke skjul på, at det er en udfordring af følge med det ”vokseværk” om forventes at ramme offshore vind-sektoren.
- Vi står med en spændende udfordring fordi udviklingen går mod stadigt større og tungere havvindmøller. Vægten stiger. Det grej, der skal til for at håndtere offshore vindmølle-elementer skal følge med og det bliver ikke bare tungere og større, det bliver også dyrere og dyrere – og mere og mere avanceret. Her er vi nødt til at følge med udviklingen, hvis vi skal blive ved med at være med.
- Når kagen bliver større, vil der også komme en skærpet konkurrence, fordi flere må forventes at satse på få andel i markedet Kristian Svarrer, adm. direktør i Jutlandia Terminal
Han anerkender, at de gunstige prognoser for grøn offshore vind nok vil gøre det lettere at opnå finansiering.
- Når kagen bliver større, vil der også komme en skærpet konkurrence, fordi flere må forventes at satse på få andel i markedet, siger Kristian Svarrer.
Han efterlader her ingen tvivl om, at han forventer kampen om de enorme offshore vind-projekter, der er i støbeskeen, bliver hård.
Mere lagerplads
Jutlandia Terminal har dog ingen planer om at kaste håndklædet i ringen havvindmøllefronten - tværtimod. Esbjerg-virksomheden indleder snart byggeriet af et helt nyt 4.000 kvadratmeter stort pakhus på Esbjerg Havn. Det nye pakhus er første etape på byggeplaner på i alt 12.000 kvadratmeter fordelt på tre etaper.
Virksomheden har i forvejen 22.000 kvadratmeter pakhuse på havnen.
Dermed følger virksomheden også med kundernes behov, når det gælder lagerplads.
- Vi udlejer i stor stil vores pakhuse til kunder i offshore vind industrien, der anvender dem til opbevaring af mindre dele, værktøj, reservedele, og alle de andre ting, der er brug for, når elementerne skal klargøres til den videre transport.
Jo større og tungere møllerne bliver, jo vigtigere bliver det, at der er plads tæt på kajkanten, og her er vi optimalt placeret, fortæller Kristian Svarrer.
Stilhed før storm
Markedet for offshore vind i Europa har været ret stille i 2022 og der er ikke udsigt til væsentlige forbedringer i 2023. Et faktum, der virker absurd på et tidspunkt, hvor hele Europa fokuserer på forsyningssikkerhed og grøn omstilling.
- Der er forskellige årsager til, at der ikke rigtigt sker noget nu. Den store stigning i stålpriserne efter Ruslands invasion i Ukraine, har lagt en dæmper på markedet, fordi stål udgør en stor en andel af havvindmøllerne og deres fundamenter, fortæller Kristian Svarrer.
...markedet venter på, at alle de politiske planer om meget mere havvind resulterer i konkrete støtteordninger. Kristian Svarrer, Jutlandia Terminal
- Men det skyldes også, at markedet venter på, at alle de politiske planer om meget mere havvind resulterer i konkrete støtteordninger. Der er ingen, der vil sætte gang i vindprojekter nu, når de kan få betalt en del af regningen for en ny havvindmøllepark, hvis de venter et år eller to, siger Kristian Svarrer og tilføjer:
- Her kunne man godt ønske, at EU og de nationale myndigheder var meget hurtigere til at godkende offshore vindprojekter, men også, at de gjorde noget for at fordele projekterne mere jævnt.
Lauritzen og Jutlandia
Allerede i 1888 besluttede Ditlev Lauritzen at anskaffe sit første dampskib
I 1914 flytter han til København og fire år senere afhænder han J. Lauritzen skibsmæglere Esbjerg til konsul A.C.M. Schmidt
I 1930 ændrer Esbjergvirksomheden navn til J. Lauritzen Eftf. for at undgå forveksling med Rederiet J. Lauritzen i København
I 1935 ansættes Anders Nielsen Svarrer som lærling. Efter at have endt sin uddannelse i 1939 rejser han til udlandet for at arbejde. Da han vender tilbage til Danmark, arbejder han i København i en årrække.
Men i 1947 vender A.N. Svarrer tilbage til Esbjerg og bliver i 1952 medejer af J. Lauritzen's Eftf.
I 1968 bliver han eneejer. Samme år starter sønnen Knud Svarrer i virksomheden efter han har afsluttet sin shippinguddannelse.
I 1979 flytter J. Lauritzen's Eftf. ind i nye kontorer på 1100 kvadratmeter midt på Esbjerg Havn. Her fra drives virksomheden stadig. Bygningen gennemgik en stor modernisering i 2011.
Jutlandia Terminal lå optimalt placeret i forhold til det danske olie- og naturgaseventyr i Nordsøen, der startede i 1980. Et tæt samarbejde mellem J. Lauritzen Eftf. og Jutlandia Terminal betyder, at søsterselskaberne bliver offshore base for olie- og gasindvindingen i Nordsøen.
I 1986 bliver A/S J. Lauritzen Eftf. eneejer af Jutlandia Terminal.
Jutlandia Terminal bliver i 1988 medejer af Seaport Stevedoring, der bliver overtaget helt og en del af Jutlandia Terminal i.
Sønnerne Kasper og Kristian Svarrer overtager roret i 2010, efter Knud Svarrer er gået bort i 2010. De har siden moderniseret og digitaliseret virksomheden.
I 2021 opkøbes Copco A/S og bliver indlemmet i Harbour Group Holding sammen med Jutlandia Terminal og J. Lauritzen’s Eftf.
