23948sdkhjf

Mere bøvl med ældre redningsskibe: Både Skagen og Hirtshals er sat ud af spillet

To store nordjyske havne må undvære deres redningsbåde og det vækker alvorlig bekymring

Blot to uger efter en alvorlig påsejling i Skagerrak, hvor redningsbåden fra Redningsstationen på Hirtshals Havn spillede en vigtig rolle i redningsarbejdet, er det en kendsgerning, at både Skagen Havn og Hirtshals må undvære deres redningsbåde på samme tid, da de begge er ude af drift.

Det er uholdbart og skaber utryghed på de store nordjyske havne, at der mangler redningsbåde, skriver Fiskerforum.

'Magrethe Gaardbo' på Hirtshals havn er således ude af drift på grund af en defekt søvandspumpe, mens 'Lars Kruse' fra Skagen Havn har været på værft siden november sidste år.

- Det stiller os væsentligt dårligere, fastslår Claus Hjørne Pedersen overfor Fiskerforum.

Dårligt planlagt

Han er formand for fiskeriforeningen i Strandby samt Kreds Nord i Danmarks Fiskeriforening. Han peger på, at man heller ikke ville placere ambulancer så langt væk, som tilfældet er med redningsbådene for fiskerne i både Skagen og Hirtshals.

Den lokale fiskeriformand mener, at det simpelthen er dårligt planlagt.

Er uheldet ude til søs i Skagerrak, så skal enten redningsbåden fra Thyborøn eller Sæby afsted. Og kan de nå ud i tide, med den afstand der nu pludseligt er blevet?

Betragtelig alder

Reparationerne er også et udtryk for, at bådene har nået en betragtelig alder for en redningsbåd, og der har længe været snak om, at de skal udskiftes.

- Begge både er gamle, og der er udfordringer med at få blandt andet reservedele. Vi har rigtig, rigtig mange fartøjer i Skagerrak lige nu. Det her forstyrrer min nattesøvn, siger lokalformand for fiskeriforeningen i Hirtshals, Niels Kristian Nielsen, der har ringet rundt til kollegaer og taget fat i politikere for at råbe vagt i gevær.

Nedsejlingen for 14 dage siden i Skagerrak kunne være endt galt, hvis ikke redningstjenesten sammen med en anden kutter havde reageret prompte og fået de to søfolk bragt i sikkerhed. Inden deres fartøj gik til bunds.

Hirtshals Redningsstation forventer, at Magrethe Gaardbo kommer i drift igen i løbet af de nærmeste dage, når reservedelene når frem.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Sænketunnel, tyfon-sikre broer og kunstige øer: Danskere forbinder kinesiske millionbyer
Mindre rullemodstand i ny asfalt på Storebæltsbroen
Ophugningsværfts overskud blev over 100 gange større på et år
Offshore-koncern vender millionunderskud til overskud
Skib tipper i havn og sender 15 på hospitalet
Thyborøn-virksomhed satser på det sikre i grøn omstilling
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Transportmagasinet
Jern & Maskinindustrien
Motor-magasinet
Nordiske Medier DK
EnergyIslandNews

Send til en kollega

0.156