23948sdkhjf

Radarproducent tager spritny bygning i brug: Den kommer til at understøtte vores vækst

Radarproducenten Weibel Scientific har netop fået en ny og topmoderne bygning til rådighed.

Den fremadstormende Allerød-virksomhed har hidtid holdt til i flere forskellige bygninger og har nu fået opført en 1400 kvadratmeter stor produktionshal med 500 kvadratmeter kontorer.

Produktionen af de store radarer har været fordelt over flere bygninger, men nu kan det meste af produktionen samles i produktionshallen, der forbindes til de nuværende bygninger.

- Med denne bygning træder vi ind i en ny fase af Weibel Scientifics udvikling. Det er en topmoderne administrations- og produktionsfacilitet, som både understøtter vores faglighed, arbejdsprocesser og kvaliteten i vores leverancer, mens den samtidig gør vores drift mere bæredygtig. Det er endnu et element, der vil understøtte vores vækst i fremtiden, siger Frode Scott Nilsen, der i starten af denne måned tiltrådte som ny CEO for Weibel Scientific. 

Ansættelsen af Frode Scott Nilsen sker altså i forlængelse af investeringen i nye produktionsfaciliteter, hvor virksomheden i denne tid også gennemgår en professionalisering.

Weibel Scientific har også udvidet sin vækststrategi til i højere grad også at fokusere på overvågnings-radarer til civile anvendelser ud over forsvarssektoren, hvor man historisk set har fokuseret.

I forbindelse med udnævnelsen sagde Frode Scott Nilsen

- Ud over organisation og leverancesikkerhed vil jeg fokusere på at styrke vores position på overvågningsradarer til forsvar og skabe gennembruddet på det civile marked. Jeg tænker blandt andet på radarer til luftfart, hvor der er behov for Weibels XENTA-radar til at detektere droner, så vi alle kan flyve sikkert. Her ligger der et stort uforløst potentiale.

For fem år siden havde Weibel en omsætning på 217 millioner kroner og en medarbejderstab på 100. I dag er omsætningen på 367 millioner kroner, og medarbejderstaben tæller 255 ingeniører og teknikere.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.125