23948sdkhjf

Ugens leder: short sea-rederier og krydstogt er krisens store tabere

Først var det færgen mellem Frederikshavn og Oslo, der blev lukket.

Herefter fulgte den permanente lukning af den historiske jernbanefærgeforbindelse mellem Trelleborg i Sverige og Sassnitz i Tyskland.

Lukningerne af disse færgeruter - og de mange afskedigelser hos færgerederierne - er kommet så prompte, at man får fornemmelsen af, at mange passagerfærger allerede inden COVID-19 stod med det ene ben i graven.

Et godt gæt er, at det ikke bliver den sidste færgerutelukning. Den klassiske passagerfærge ser ud til at være en truet art. Samtidig ligger det ene milliarddyre krydstogtskib efter det andet oplagt uden passagerer, men med masser af finansielle omkostninger. Rederierne er måske polstret til at ride stormen af i et par måneder, men mon ikke der kommer til at gå år, førend passagererne vender tilbage i blot tilnærmelsesvist samme antal som før. I den maritime verden står vi der, hvor coronakrisen måske vil blive husket som dén begivenhed, der tog livet af den klassiske passagerfærge.

Et stort passagerskib vil måske ikke længere være et efterspurgt produkt hos kunderne. Det tætte samvær med de øvrige passagerer vil føles utrygt og potentielt sygdomsfremkaldende.

Det må være denne udvikling, som rederierne ser i deres krystalkugle, siden de vælger at lukke deres ruter permanent og ikke blot midlertidigt. Krydstogt- og short sea-rederierne står til at indkassere den helt store nedtur som følge af coronakrisen.

Foreløbig er passagererne forsvundet, og med en global økonomisk nedtur, vil fragtmængderne på tilsvarende vis styrtdykke. Det store spørgsmål er, om passagerer og gods vender tilbage på længere sigt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125