23948sdkhjf

Nu bliver produkttankskibe brugt som flydende lagre i Nordeuropa

Den lave oliepris og den lave efterspørgsel efter olieprodukter gør nu, at olieprodukter bliver lagret på produkttankskibe i det nordvestlige Europa. 

Det skriver Tradewinds

Eftersom de landbaserede lagermuligheder i området omkring Rotterdam, Antwerpen og Amsterdam er fyldte til randen, har oliehandlere søgt mod alternative løsninger på at opbevare olieprodukter i forventningen om, at de bliver mere værd inden for en overskuelig periode. Data fra Kpler viser ifølge Tradewinds, at ni MR-skibe, tre LR1'ere og to LR2'ere nu bliver brugt som flydende lagre i området omkring Storbritannien og det kontinentale Europa. 

Når det kommer på tale at bruge skibe som flydende lagre, gælder det som oftest råolie lagret på de største tankskibe. At fænomenet nu også rammer produkttank kommer på et kærkomment tidspunkt, for aktiviteten i spotmarkedet er relativt lav. I denne uge er spotraterne for et MR-skib dog steget med 23,1 pct. til 22.220 dollar om dagen på ruten mellem Nordvesteuropa og USA's østkyst.

Det er særligt benzin og flybrændstof, som er i overskud lige nu. Der er sågar meldinger om, at enkelte tanke, der før har været anvendt til opbevaring af diesel, nu bliver brugt til flybrændstof. 

Ifølge Det Internationale Energiagentur betyder nedlukningerne i Europa, at behovet for benzin og flybrændstof i april vil ligge henholdsvis 70 pct. og 85 pct. under normalen. For maj lyder prognosen på henholdsvis 60 pct. og 75 pct. under normalen. 

Læs også: Hafnia spejder efter opsving i tankrater

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126