Sådan kommer Mols-Liniens flådeopstilling til at se ud på Bornholm fra 2018
FÆRGEUDBUD: To kendte fra Kattegat, en nybygning samt en joker fra Middelhavet til Bornholm for Mols-Linien fra 2018.
3
Billeder
En af Mols-Linien 112 meter lange Wave-piercing-katamaraner undervejs fra Aarhus mod Sjælland. Foto: paxpix - maritime photography
Af Søren L. Hviid
Danske Færger bød ind på den kommende tiårige kontrakt på den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm med det tonnage-setup, rederiet i dag udfylder den igangværende koncession med. Modsat bød Mols-Linien ind med to af dets aktive hurtigfærger fra Kattegat, en ro/pax-nybygning samt en noget uventet joker fra Middelhavet.
Mols-Liniens vindende tilbud består således på tonnage-siden af den 112 meter lange, 1.450 t.dv. og 1.172 passagerer store såkaldte Wave-piercing-katamaran ’Katexpress 1’ som den primære færge på hovedruten mellem Rønne og Ystad. Her er der tale om en katamaran fra det australsk-baserede InCat-værft, der, som betegnelsen Wave-piercing antyder, i alle sine nybygninger benytter sig af et andet skrogprincip end Austals foretrukne SWATH-skrog (se faktaboks), som kendetegner Danske Færgers nuværende hurtigfærger.
Som sekundær færge mellem Rønne og Ystad vil Mols-Linien anvende den ligeledes InCat-byggede, men lidt mindre og ældre, ’Max Mols’. Begge hurtigfærger skal forud for kontraktstart have indbygget bovthrustere for at forbedre deres havnemanøvreevne.
Ro/pax-værft fortsat hemmeligholdt
Ruten mellem Rønne og Køge skal betjenes af en nybygget 158 meter lang og 24,5 meter bred ro/pax-færge på 4.675 t.dv. I den specifikation, Mols-Linien har anvendt til at sikre en slot-option på et værft, fremgår det endvidere, at hovedmaskineriet skal leveres af Wärtsilä. Nærmere bestemt to styk fra Wärtsiläs 31-firetakt medium speed-serie, som både findes i en konventionel MGO-version og i en dual-fuel LNG/MGO-version.
Ro/pax-nybygningens øvrige oplyste kapaciteter i Mols-Liniens tilbud svarer som minimum til ’Hammerodde’s, der er udgangspunktet for kravene til Køge-ruten i udbuddet.
Endelig skal Mols-Linien også stille med en konventionel reserve/backup-færge, som Kattegat-rederiet angiveligt også kommer til at anvende på Sassnitz-ruten. I lighed med nybygningen er der også her overstreget en række centrale informationer i beskrivelsen af denne del af tonnageopstillingen i den udgave af tilbuddet, som udleveres ved aktindsigt. Bl.a. den valgte færges hovedmål, byggeværft og byggeår.
Vesttysk halvfjerdserkvartet
Af de viste tegnings- og generalarrangementsudsnit af reservefærgen i tilbuddet fremgår det imidlertid tydeligt, at der er tale om en af de fire 1973/74-byggede færger fra det for længst lukkede vesttyske værft Rickmers Werft. Serien blev oprindeligt designet af danske Knud E. Hansen på vegne af Stena Line.
To af disse færger, ’Sardinia Vera’ og ’Corsica Marina Seconda’, ejes i dag af den italienske Tourship Group, der bl.a. driver rederiet Corsica/Sardinia Ferries på Middelhavet. Også et tredje søsterskib opereres stadig på Middelhavet som ’Moby Vincent’ for det ligeledes italienske Moby SpA, mens et fjerde søsterskib blev ophugget sidste år.
Specialbygget til Bornholm
Ydelsens- og kapacitetskravene i udbuddet bar tydeligt præg af at være baseret på den nuværende tonnage, opereret af Danske Færger.
Dermed bød Danske Færger da også ind med den 2011-byggede 1.400 passagerer og 1.000 t.dv. store SWATH (Small Waterplane Area Twin Hull) katamaran ’Leonora Christina’ som det primære fartøj til ruten mellem Rønne og Ystad.
Katamaranen blev specialudviklet og kontraheret til den igangværende kontrakt fra Austal-værftet i Australien. En af de specielle features var en forøget tunnelhøjde fra havoverfladen op til bunden af hoveddækket mellem de to skrog. Dette skulle mindske risikoen for slamming i hårdt vejr.
Nuværende Køge-færge bygget på rekordtid
Som reservefærge ville Danske Færger således stille med den noget mindre, ligeledes Austal-byggede SWATH-katamaran ’Villum Clausen’. Ligeledes skulle den mere fragtorienterede Rønne-Køge-rute fortsat betjenes af den 1.500 lanemeter og 400 passagerer store ro/pax-færge ’Hammerodde’. Den blev oprindeligt leveret sammen med et søsterskib på knapt et år fra det nu lukkede hollandske Merwede-værft op til den forrige koncessionsperiode med start i 2005.
Endelig ville Danske Færger fortsætte med den nuværende reservefærge, ’Povl Anker’ fra 1978, dels som kontraktlig-krævet backup, og dels til delvis betjening af Rønne-Sassnitz-ruten, som ligger uden for koncessionen, men som regnes som vigtig for det bornholmske turisterhverv i forhold til det tyske marked.
FAKTA – SWATH vs. Wave-piercing
Et SWATH-skrog (Small Waterplane Area Twin Hull) har hovedparten af opdriften placeret et stykke under vandlinjen, der er gennemskåret af den smalleste del af hvert af de to skrog. Dermed er denne katamaranskrogtype mindre udsat for bølgeenergien fra søen. Dog er frihøjden mellem havoverfladen og bunden af hoveddækket afgørende for, i hvor høj grad et SWATH-fartøj udsættes for såkaldt slamming i hård sø.
Et Wave-piercing-skrog har en lidt reduceret opdrift i de forreste dele af skrogene, der samtidigt er ekstra slanke. De to karakteristika betyder, at Wave-piercing-fartøjet dykker lidt med stævnen, som med den slanke udformning skærer sig gennem søen i stedet for at ride på den. Som det tydeligt ses på InCats Wave-piercing-katamaraner, er der et ekstra midterskrog, der bidrager med ekstra opdrift, hvis fartøjet alligevel hugger ned i søen. Også dette midterskrog er skarpt, så det i videst muligt omfang ikke bremser fremdriften i mødet med søen.
FAKTA – Udsnit fra tidsplanen for Mols-Liniens Bornholm-tonnage
1. august 2017: Køllægning af ro/pax-færge til Køge-ruten
1. april 2018: Indkøbt reservefærge på værft for ombygning
1. august 2018: Levering af ro/pax-færge til Køge-ruten
1. august 2018: Ombygning af reservefærge færdiggjort
Læs også:
Aarhus-rederiet Mols-Linien en realitet på Bornholms livliner fra 2018
Mols-Linien vs. Danske Færger - endelig afgørelse om Bornholmerudbuddet klar i næste måned
