23948sdkhjf

Fire ugers brand i havnesilo ved Aarhus er endelig nedkæmpet

Beboere i området ved Studstrupværket har i flere omgange fået advarsler om farlig røg

Efter flere ugers indsats er det torsdag morgen lykkedes for brandvæsenet at stoppe en brand i en havnesilo på Studstrupværket ved Aarhus. Det skriver DR Nyheder.

Branden opstod i træpiller på kraftvarmeværket, og beboere i området omkring siloen har flere gange været generet. På et tidspunkt blev svækkede beboere flyttet, fordi der var risiko for deres helbred.

I Østjyllands Brandvæsen siger direktør Kasper Sønderdahl til DR Nyheder, at branden er slukket klokken 05.45.

Efterhånden er det næsten en måned siden, at træpillerne begyndte at brænde i siloen.

Alarmen blev slået 22. september, og siden da har adskillige brandfolk været i sving med opgaven, som viste sig at tage længere tid og at være vanskeligere end først forudset, og flere metoder har været i brug.

I en af de senere faser gjaldt det om at kvæle ilden med nitrogen, samtidig med at bygningen blev kølet ned med havvand.

Undervejs har der blandt været brugt en fjernstyret bulldozer.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098