23948sdkhjf

Lokal færge er snublende tæt på at genopstå

Genvejsfærgens skæbne bliver afgjort næste uge

Kulhuse ser ud til at få færgefart igen. 

Efter et forår uden sejlads, lysner det for den lille øfærge 'M/F Columbus'. Problemet har været at finde en forpagter til færgen, der ville stille med skipper og besætning, og det har været sværere end som så. 

Så svært, at færgen ikke blev klar til påsketrafikken. Det skriver Sjællandske.

Men nu nærmer sagen sig måske en afgørelse. Mediet skriver, at politikerne i Frederikssund Kommune skal behandle drift af færgefarten på et ekstraordinært møde i Plan- og Teknikudvalget i næste uge.

Kommunen er nemlig i forhandlinger med en byder på opgaven. På mødet skal en kontrakt med den - måske - kommende forpagter godkendes, og så skal sagen videre til Økonomiudvalget.

- Går alt igennem, er håbet, at Columbus senest kan komme ud at sejle 1. juli eller måske før. Den skulle under alle omstændigheder meget gerne være klar til at sejle til skolernes sommerferie, siger Kenneth Jensen (V), der er byrådsmedlem i Frederikssund Kommune.

Han tilføjer, at færgen lige nu er ved at gennemgå et vedligehold, så den kan stå klar, når en ny operatør er på plads. Til sidst mangler der den endelige godkendelse til sejlads fra Søfartsstyrelsen.

'M/F Columbus'

  • Byggeår: 1947
  • Passagerer: 70
  • Antal biler: 8
  • Motor: 2x Cummis Marine Diesel motor. Ydelse på 281 hk. Motorerne er 4-takts, 6-cylindrede motorer, med et cylindervolumen på 8,9 L.
  • Topfart: 5 knob

Kilde: Småøernes Færgeselskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.068