23948sdkhjf

Havnedirektør håber på 100 nye job i slipstrømmen af nyt vindudbud

Hvide Sande havn måtte sidste år spejde langt efter arbejde relateret til Nordsøens nye havvindmølleparker. Nu øjner direktøren nye muligheder

100 nye job til Hvide Sande.

Det er håbet fra havnedirektør Mogens Pedersen, efter at staten i denne uge sendte to havvindmølleparker i Nordsøen i udbud igen. 

Hvide Sande nærer ingen ambitioner om at blive udskibningshavn for de store offshoreelementer - dertil er havnen for lille og sejlrenden for lav - men havnen vil kunne rumme de mindre arbejdsfartøjer, der eksempelvis skal lægge kablerne.

Og så er der den efterfølgende og årelange servicering af vindmøllerne, hvor direktøren især øjner muligheder.

- Vi ser os primært i rollen som servicehavn, efter at vindmølleparken er etableret. Der taler vi en lang serviceaftale på 20-25 år, og den opgave ligger godt til en havn i vores størrelse, har Mogens Pedersen tidligere fortalt i et interview med Søfart

- Det vil have stor betydning for den fremtidige udvikling af Hvide Sande Havn, hvis vi kan få opgaver i forhold til de kommende parker. Det vil skabe et økonomisk og opgavemæssigt grundlag for at styrke Havnens kapacitet, forklarer Mogens Pedersen, direktør for Hvide Sande Havn. 

I udbud igen

Det nye udbud af havvind i Nordsøen har været længe ventet i Hvide Sande. 

Staten måtte sidste år droppe et udbud, fordi ingen interesserede bød sig til de tre nye havvindmølleparker. 

Det var en streg i regningen for Hvide Sande.

- Det er ingen hemmelighed, at det var en stor skuffelse, at ingen bød ind på havvindudbuddet, siger Mogens Pedersen.

Hvide Sande Havn opfordrede dengang Regeringen og Folketinget til hurtigt at få afklaret årsagerne hertil, og at der på baggrund heraf kunne igangsættes et nyt udbud. 

- Den nye budrunde demonstrerer, at der er vilje til at reducere Danmarks og Europas CO2-udledning, og at der er vilje til at gøre Europa uafhængig af russisk gas. Det er positivt, at der er sammenhæng mellem politiske målsætninger og konkrete handlinger, siger Mogens Pedersen. 

Det er planen, at de to nye parker går i drift i 2032 og 2033.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079